Regnorme i haven og gryden
COLOURBOX5254777.jpg

earthworm on a white background

Foto: Colourbox
GLOSTRUP. I morgen er der gratis årsmøde i Danmarks Naturfredningsforening, hvor man blandt andet kan debattere, hvordan man kan formindske sit grønne fodaftryk

Snup en regnorm og lad oksebøffen stå.
Sådan kan rådet lyde, når Glostrups afdeling af Danmarks Naturfredningsforening holder sit årsmøde i Ejby Hallen i morgen, torsdag, den 13.oktober klokken 19.
Baggrunden er, at vores mad står for mellem 20 og 25 procent af vores bidrag til CO2-opvarmningen af atmosfæren.
– Det er udmærket at skifte til LED-pærer, men den virkelige besparelse handler altså om, hvad vi putter i maven. Det er meget godt at mindske el-forbruget, men den store besparelse ligger i vores madvaner udtaler Carsten Pedersen, formand for de 436 naturfredere i Glostrtup og fortsætter:
– Vi tager emnet op i forbindelse med, at vi på årsmødet skal vælge vores nye bestyrelse. Men alle, der har lyst til at lytte eller diskutere emnet, er velkomne. Vi har dagligt brug for protein fra kød svarende til en skive hamburgerryg. Men måske vil kødet fremover komme fra regnorme eller græshopper. Hvor langt er du villig til at gå for at forhindre at dine børns eller børnebørns liv ikke kommer i fare fordi havvandet stiger eller vejret bliver vildere, er også blandt emnerne.

Fugle i haven
Det andet emne, der tages op på årsmødet, er, hvordan man med små simple kneb kan øge mængden af kryb og kravl og dermed fuglelivet i haven. Birgitte Volmer har netop afsluttet feltstudier, som viser, at plantning af forskellige planter og plantegrupper kan øge arts-
antallet med op til 25 procent.
Birgitte Volmer kommer og fortæller om sin forskning samt om, hvad man selv kan gøre for at redde vores trængte natur.
– Vi sukker, når næsehornet eller tigeren er ved at uddø i fjerne lande. Men herhjemme er 27 procent af vores dyre- og plantearter truet af udryddelse. Har man hus og have, kan man bidrage til at flere arter kan overleve og i tilgift få et rigt fugleliv i haven. Man kan få nogle gode ideer med hjem og skylle de skrappe kommentarer ned med en kop økologisk kaffe, foreslår Carsten Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top