Boguddrag: Kjeld, borgmesteren der skabte Brøndby
DSC_0830.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BOGUDDRAG/BRØNDBY. På fredag udkommer en portrætbog om Kjeld Rasmussen, tidligere borgmester i Brøndby. Her bringer Folkebladet et uddrag af bogen Kjeld, borgmesteren der skabte Brøndby

I Brøndby havde man ikke bare Danmarks bedste fodboldklub, her residerede også landets i særklasse mest omtalte og kontroversielle borgmester.
Begejstringen ville da heller ingen ende tage, da Kjeld i januar 1991 fejrede 25 års jubilæum som borgmester.
Folkebladet udkom med den ultimative hyldest over to fulde sider i det gamle, store avisformat. Det var ved den slags lejligheder, politiske modstandere og borgmestre i omkringliggende kommuner måtte undre sig over, hvad de forståeligt nok opfattede som Folkebladets vel rigelige beundring for Brøndbys borgmester. Kjeld behøvede for en gangs skyld ikke selv sige noget. Folkebladet gav taletid til otte personer, der alle kendte ham godt.
Tove Rasmussen medvirkede kun af pligt og fremhævede Kjelds evne til at skære igennem. Hun benyttede lejligheden til at fremhæve kommunens store økonomiske problemer, hvilket måtte betyde, at borgmesteren skulle vide, at der var nok at tage fat på, når det blev mandag.
Viceborgmester Aksel Rasmussen sagde altid kun pæne ting om borgmesteren og nævnte BIF som borgmesterens måske største og vigtigste politiske resultat. Det ville kommunisten Allan Nielsen godt være med til, men med ham var det sådan, at han altid havde boksehandskerne på.
Allan Nielsen erklærede, at Kjeld opførte sig som en diktator, og at han – trods mange udmærkede resultater – aldrig rigtigt havde fået hånd om situationen i Brøndby Strand.
Det var nærmest en kendsgerning, at hverken Kjeld eller den øvrige kommunalbestyrelse havde fået kontrol over Brøndby Strand, hvor lejlighederne efterhånden var lejet ud, men i stor udstrækning også til bistandsklienter og flygtninge.
Alligevel var det nok den lokale slagtermester, Kaj Nielsen, der var mest præcis i sin karakteristik af den jubilerende borgmester.
Kaj Nielsen, BIF-sponsor med høj hat og forretning i Glostrup-Centret, kaldte Kjeld for en stor gadedreng, en dygtig advokat og faktisk ikke politiker:
“Kjeld går mest op i, at alle har det godt. Derfor vil jeg heller ikke kalde ham politiker. Han arbejder ikke så meget ud fra politiske idealer som menneskelige holdninger. Hvordan han er blevet rodet ind i politik, ved jeg ikke, men at kalde ham socialdemokrat er forkert. Hvis han er noget, er han ny- konservativ, men som sagt er han egentlig ikke politiker. Mere menneske.”
Det var noget af et skudsmål, han fik sig dér, men rent faktisk uhyre skarpt set og sagt af slagtermesteren i Glostrup.
De involverede i boligsagen mod Aksel Borresen og Mogens Munck må have været noget nær 100 procent uenige, men de måtte lægge øren til meget mere af den skuffe.
I dagbladet Information, der ikke kunne beskyldes for at elske borgmesteren i Brøndby, boltrede han sig under overskriften “Alle borgeres borgmester”.
Kjeld oplyste, at han stod op klokken fem om morgenen og gik i seng klokken 23. Det skyldtes, at hans arbejde var hans hobby. Det var, sagde han, dejligt at kunne påvirke tingene.
Det gav viden, og viden gav magt, og samtidig endnu en konklusion fra borgmesterens mund:
“Hvis du synes, jeg er et dumt svin, kalder du det magt.”
Kjeld medgav, at han og kommunalbestyrelsen fortsat havde til hensigt at give BIF optimale forhold. Derfor stod den lokale atletikklub til at blive forvist til Brøndbyvester Skole, og derfor var der blevet givet tilladelse til en udvidelse af stadionkapaciteten på 24.000 pladser, ligesom der var tilladelse til at sætte 6.000 ekstra siddepladser op til den kommende kamp mod Torpedo Moskva.
Det var imidlertid langtfra udtalelserne om BIF, der var de mest interessante for eftertiden. Det var til gengæld yderst interessant hvad han sagde om Socialdemokratiet og flygtningene i kommunen.
Interviewet fandt sted i sommeren 1991, og her kundgjorde borgmesteren, at “vi skal være en loyal medspiller for den til enhver tid siddende regering”.
Den sætning vil mange socialdemokrater nok placere under afdelingen for spøg og skæmt i kommunalpolitikken, men som sædvanlig var det direkte tale og ikke uden indhold:
“Engang ville Folketinget og regeringen have disse boliger i beton. Så byggede de noget forfærdeligt noget. Vi har altid haft for øje, at vi ville blande befolkningen. Der skulle være højtuddannede og folk uden uddannelse. Der skulle være nogle, der tjente mange penge, og nogle, der havde normale indtægter. Vi ville have et spejl af den sociale fordeling i Danmark. Jeg er alle borgeres borgmester, selv om Allan Nielsen fra DKP ikke kan lide at høre det.”
Så var den ligesom betalt tilbage, og nu kom han til en række sætninger, der nærmest har historisk karakter.
Der er flere muligheder med Kjeld. Han kan have undladt at gøre sig umage med ordlyden, og han kan have talt mod bedrevidende, da han sagde noget, som han højlydt måtte ændre syn på kort tid efter:
“Vi har ingen indvandrerproblemer i Brøndby Kommune, men vi har 45 sprog i skolerne. Kommunen anviser lejligheder og bestræber sig på ikke at have mere end én indvandrerfamilie i hver opgang. Tanken om at sprede udlændingene findes i Brøndby. Vi finder dejlige lejligheder andre steder. Det er der, det ofte glipper i Ishøj, hvor kommunen stadig venter på en afgørelse i Østre Landsret om diskriminerende praksis.”
Således måtte man forstå, at formaliteter som afgørelser i Østre Landsret ikke var værd at vente på i Brøndby Kommune, når man nu allerede havde fundet en løsning, der fungerede i praksis.
På den måde havde slagtermester Kaj Nielsen så evig ret i bedømmelsen af borgmesterens gerninger. Kjeld var foregangsmand i kommunalbestyrelsen for løsningen af både store og små problemer i dagligdagen og kommunalpolitikken.
Han gik i gang med det praktiske og spurgte – måske – om lov bagefter.
Hans socialdemokratiske borgmesterkollega i Ishøj arbejdede på nogenlunde samme måde. De to borgmestre havde hverdagen og voksende problemer med flygtninge til fælles.
Det stod hurtigt klart, at Kjelds bemærkning i Information om indvandrerne og de 45 sprog var en fordrejning af virkeligheden, og han ændrede da også markant kurs i de kommende måneder og år.

Kjeld, borgmesteren der skabte Brøndby udkommer fredag på People’sPress.
Udsalgsprisen er 249,95 kr. og bogen kan købes hos boghandlen, på saxo.dk eller i Brøndbyshoppen.
Overskuddet fra salget af bogen går til det nystiftede Kjeld Rasmussens Rejselegat, der skal støtte Brøndby IF-unges studie- og sportsrejser

2 kommentarer om “Boguddrag: Kjeld, borgmesteren der skabte Brøndby”

  1. Carl Hülsen siger:

    I april 1966 stemte jeg som daværende SF’er og tungen på vægtskålen Keld ind som borgmester! Vi havde et godt samarbejde om mange sager, men også forskellig opfattelse af flere byggerier, herunder Brøndbystrandplanen som jeg sammen med de borgerlige med Preben Høyen Andersen i spidsen blev ændret, ligeledes med Brøndbyhallen, Rolandsskolen og Vestbaddets svømmehal!
    Da jeg blev chef for Brøndby Fjernvarme havde vi en del forskellige opfattelser bl.a om økonomi. For at han ikke skulle underlægge sig BF, meldte jeg mig ind i Socialdemokratiet, så jeg derigennem kunne blande mig i hans job som bykonge!
    Det resulterede i, at han og jeg blev enige om, at vi hver især skulle passe vores job uden hinandes indblanding. Han som bykonge og jeg som fjernvarmepave, som jeg venligt blev kaldt, bl.a af Henrik Madsen fra Folkebladet!
    Jeg vil fremsætte en påstand: Keld og mit job udviklede sig konstruktive og vi støttede hinanden på forskellige områder feks aftaler om forbrændingsanlægget, tvangstilslutning til fjernvarme, hvor Bent Jørgensen, der var daværende formand for BF, lagde hårdt pres på Keld!
    Brøndby kommune udviklede sig med Keld i spidsen, hvor især hans tid og indsats for BIF, var med til, i den grad at sætte BIF på landkorter under dygtig ledelse af Per Bjerregård, der skabte det ypperste indenfor dansk fodbold!
    Keld har altid været meget royal, har skrevet bøger og som en særlig gestus fik rejst Margrethestangen som landets højeste flagstang med guldkrone i toppen. Da en jyde overgik Kelds flagstang i højden, blev vi enige om, at et par længder store fjernvarmerør ville være med til, at rekorden kom tilbage til Brøndby og den rekord er ikke siden slået!
    Der er ingen tvivl om, at Keld er glad for at have ført Brøndby frem til en kommune med en enorm udvikling fra ca. 13.000 til 36.000 borgere, det kan han være stolt af!
    Jeg havde den glæde, at kunne bringe BF frem til landets største privatejede selskab, det 15. største forsyningsselskab og det fjerde billigste i 22 år!
    Jeg vil her benytte lejligheden til, at lykønske Keld med de 90 år og at takke Keld for et farverigt og godt samarbejde gennem 30 år, der trods meningsforskelle er endt i et godt venskab!

  2. Gitte siger:

    Jeg husker ikke kjeld for andet end at han lukkede vores elskede Rolandsskolen i Brøndby.

Skriv et svar til Carl Hülsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top