Gerningsmand fra Glostrup varetægtsfængslet for politidrab
GLOSTRUP. En 26-årig mand fra Glostrup er varetægtsfængslet i fire uger for drabet på en politimand tirsdag i sidste uge. Han nægter sig skyldig

Tirsdag i sidste uge blev en politimand skudt i hovedet foran politigården i Albertslund. Han døde senere af skuddet. Politiet mener, at gerningsmanden er en 26-årig mand fra Glostrup, manden blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger.
Anholdelsen af manden fra Glostrup førte til en ransagelse af mandens bopæl, hvilket gav et stort politiopbud i området i Hvissinge, tirsdag omkring middag. Politiet beslaglagde en masse effekter fra bopælen, ligesom der kortvarigt var mindst en anden anholdt, der blev anholdt i Glostrup.
Politiet oplyste dog efterfølgende, at denne anholdelse ikke havde direkte forbindelse til anklagen mod den 26-årige. Politiet mener stadig, at den 26-årige handlede helt på egen hånd.
Der var bomberyddere og politihunde tilstede i Glostrup, da mandens bopæl blev gennemsøgt, men de fandt hverken ammunition eller andre sprængstoffer.
Den 26-årige er mistænkt for at have stjålet en kaliber 22 pistol fra en skydeklub i Rødovre, hvor han var medlem. Han skulle derefter tirsdag morgen have brugt denne pistol til at skyde politimanden Jesper Jul i hovedet, er politiets teori.
Den 26-årige blev anholdt i Taastrup, men gerningsvåbnet er ikke fundet. Han nægter sig skyldig. Ved Retten i Glostrup blev han onsdag morgen varetægtsfængslet i fire uger, han blev også pålagt en mentalundersøgelse. Han har senere sagt, at han modtager varetægtsfængslingen, mens beslutningen om en mentalundersøgelse er blevet kæret til landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top