Stedet hvor man kan spise sig mæt
IMG_9495.jpg
Åben Dør er et værestedstilbud i Nygårdskirken, hvor alle er velkomne. Det er sognemedhjælper Pernille Danfred Jørgensen der sammen med en gruppe frivillige står for tilbuddet. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Åben Dør i Nygårdskirken inviterer hver uge indenfor til et måltid mad, fællesskab og muligheden for at komme, som man er

Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti/kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Pernille Danfred Jørgensen, sognemedhjælper i Nygårdskirken, går rundt mellem de to langborde og synger for. Der er dækket festligt op med røde duge, julestjerner, tallerkner, kaffekopper og pebernødder.
Rundt ved bordene sidder 30-40 mennesker. Enkelte synger med på den kendte julesang, men de fleste sidder blot stille og kigger frem for sig. En dame har den ene arm bundet ind i en lang forbinding, på hovedet har hun en rød nissehue med Minnie Mouse. Et ungt par i 20’erne kigger ned i sanghæftet, kvinden ser op og smiler stille til dem på den anden side af bordet.
Bortset fra et barn er det unge par de yngste i lokalet. En mand i ternet skovmandsskjorte med et stort overskæg sidder urokkeligt og lader sangen lyde omkring sig, han har den ene fod i en plasticpose.
Pernille Danfred Jørgensen bøjer sig ned og giver en kvinde et stort knus, mens hun ufortrødent synger videre.
Det er torsdag den 15. december, og der er juleafslutning i Åben Dør, Nygårdskirkens værestedstilbud, der hver torsdag inviterer til tre timers fællesspisning, kaffe og hyggesnak.
Tilbuddet er åbent for enhver, men mange af dem, der kommer, har forskellige problemer, økonomiske, sociale og helbredsmæssige.

Det ugentlige måltid
Charlotte er en af dem, der er mødt op for at få en portion flæskesteg, kartofler og brun sovs denne torsdag aften. Hun ser ud til at være i 40’erne og er alenemor til to. Det ældste af børnene er flyttet, men den yngste bor stadig derhjemme.
Charlotte er en af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, og for hende er Åben Dør, ud over muligheden for at møde nogen, hun kender og et sted, hvor man altid kan få et kram og en snak, også den ugentlige mulighed for at prøve noget, de fleste tager for givet:
– Det er ikke hver dag, jeg går mæt i seng. For eksempel var det, jeg fik at spise i går, en dåse makrel og nogle gulerødder. Nå ja, og så en masse kaffe.
Charlotte er på kontanthjælp og er netop nu i praktik. På længere sigt håber hun, praktikken udvikler sig til et fleksjob.
For det at være på kontanthjælp og oven i købet at få den beskåret kan mærkes, siger Charlotte:
– Før kontanthjælpsloftet løb det lige præcis rundt for mig. Men nu er jeg blevet trukket så meget i kontanthjælpen, at jeg starter i minus hver måned. Jeg er derfor nødt til at låne mig frem, for eksempel med forbrugslån, og jeg er nødt til at være enormt opfindsom i forhold til at få noget at spise. Jeg laver således ofte mad, der kan strække sig over flere dage, også selvom min søn er godt træt af det.
Derfor bruger Charlotte en del tid på orientere sig i, hvor det er billigst at handle:
-Jeg kigger meget i tilbudsaviser for at se, hvor der er noget på tilbud, og så bruger jeg temmelig meget tid på at cykle rundt og købe mad. Men jeg har ikke råd til at lade være. Det stresser mig alt sammen.
Charlotte er af den grund fast gæst i Åben Dør, og hun er også fast modtager af den julehjælp, Nygårdskirkens menighedspleje hvert år uddeler:
– Der var sidste år, og det, håber jeg også, er tilfældet i år, alt det, man skal bruge til at holde en rigtig jul, og så var der et gavekort, så man kunne købe en gave til børnene. Var der ikke dette tilbud, så havde jeg ikke haft noget.
Charlotte holder en kort pause:
– Det er altså total ydmygende, at man hele tiden skal spørge om hjælp.
En af de andre, der er kommet til juleafslutning i Åben Dør, er Anne:
– Jeg er kommet her i mange år, måske 25. Før var jeg frivillig, men det er jeg ikke længere. Nu kommer jeg bare som gæst.
Anne har mistet begge sine forældre, ligesom en veninde, hun brugte meget tid sammen med, også er væk. Og så er forholdet til familien ikke så god. Af den grund er Åben Dør et vigtigt, fast omdrejningspunkt i Annes liv:
– Jeg skal nok være alene juleaften, så derfor kommer jeg her og fejrer jul i aften.
Men Anne har vænnet sig til situationen:
– Men det gør heller ikke så meget, at jeg skal være alene juleaften. For jeg siger jo bare til mig selv, at det er en aften som alle andre.

Det rummelige sted
I køkkenet bliver varmekasserne åbnet, og flæskesværen bliver brækket i stykker, så der er noget til alle. Sovsen bliver hældt på kander, og kartoflerne bliver fyldt i skåle.
Pia, Inge, Annemarie, Kirsten, Anette, Anni og Valentina bevæger sig hjemmevandt rundt i køkkenet. De er frivillige i Åben Dør og skiftes til at komme. Men i aften er de her alle samtidig.
– Det er rart at være her som frivillig, for man føler, man gør en forskel, siger Pia og skubber rullebordet ud midt i lokalet, så der er bedre plads til at arbejde.
– Og så kan jeg godt lide, at det foregår i en kirke. For folkekirken er den mest rummelige institution i Danmark, og det ser vi tydeligt her i Åben Dør, hvor der er plads til alle.
Pia åbner en låge og strækker sig for at nå en kande mere. Der er mere sovs, end der kunne være i de første kander, hun fandt frem.

Relationen i centrum
Åben Dør er en af de sociale aktiviteter, der fylder meget i Nygårdskirken. Til at sørge for, at værestedstilbuddet bliver afviklet på bedste vis, er Pernille Danfred Jørgensen, sognemedhjælper, ansat, og for hende hviler arbejdet på nogle bestemte værdier:
– Det skal være et tilbud til alle. Vi skelner således ikke til, om dem, der kommer, bor i sognet eller ikke, og så skal det være så hyggeligt som muligt.
Ved dagens julearrangement skal gæsterne undtagelsesvis selv hente maden i køkkenet. Men sådan er det ikke normalt, fortæller Pernille Danfred Jørgensen:
– Vi er meget bevidste om, at der skal skabes kontakt mellem dem, der kommer, og et godt redskab til dette er, at vi har fade på bordet. For så bliver der nemlig skabt kontakt, når man skal række noget til hinanden, ligesom det kan være anledningen til en lille snak.
Mange af dem, der kommer i Åben Dør, er kommet i længere tid. Men når der kommer nye, har Pernille Danfred Jørgensen en vigtig opgave:
– Jeg byder nye velkommen og kan godt finde på at introducere dem for nogle af de andre eller bede dem sætte sig ned ved siden af nogen, så der bliver skabt kontakt. Ellers kan de godt komme til at sidde alene, og det er jo ikke meningen.
En anden form for kontakt, Pernille Danfred Jørgensen også er bevidst om, er den fysiske kontakt:
– Jeg er meget opmærksom på at give hånd til dem, der kommer, eller give dem et knus, hvis de vil. Der er nemlig mange af dem, der ikke er i fysisk kontakt med andre, og det vil jeg gerne gøre op med. For det er ganske enkelt livsforlængede.
Åben Dør er et ugentlig tilbud, men den kontakt, der bliver skabt her, rækker ud over de tre timers samvær:
– Vi får jo skabt en relation, som kan bruges i andre sammenhænge. Det kan være nogle af dem kommer og beder om hjælp til noget andet. Det kan for eksempel være en hjemløs, der har spist her igennem en periode og som så får et sted at bo. Så spørger han måske efter hjælp til at finde en seng, og det kan vi i visse tilfælde hjælpe med. Dermed rækker relationen ud over Åben Dør.
En af dem, der regelmæssigt besøger Åben Dør, er Steen Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten. Han kommer ikke, fordi han har brug for hjælpen, men fordi han er kontaktperson til et par af dem, der kommer i Åben Dør:
– Det er et fantastisk sted med en god stemning. Jeg har en aftale med et par af de gutter, jeg hjælper, om at vi skal mødes her og lige få en snak om, hvordan det går, og noget at spise.
Som kommunalpolitiker mener Steen Andersen, at et tilbud som Åben Dør er et vigtigt supplement til de kommunale tilbud, der er til brugergruppen:
– Der er nogle af dem, der er røget under radaren, men som så får glæde af det her tilbud. Desuden er der noget andet på spil her, end hvis man for eksempel henvender sig til sin sagsbehandler. For der kan nogle gange godt opstå nogle konflikter. Men her er der ikke den samme vrede eller frustration på spil, som der ellers godt kan være i forhold til det kommunale, hvis der er noget, der er gået galt med kommunikationen.

Kram skal der til
Flæskestegen er spist. Det samme er risalamanden, eller i hvert fald det meste af det.
For som alle de andre aftener kan man få en portion mad med hjem.
Bordet er blevet ryddet, og de frivillige kører tallerkner, kopper og glas igennem opvaskemaskinen.
Pernille Danfred Jørgensen sidder ved bordet og småsnakker med en mand. Et par kvinder kommer over til hende:
– Nå, vi ville bare sig hej og tak for i aften.
De vender sig og begynder at gå over mod døren.
– Nej, så let slipper I ikke.
Pernille Danfred Jørgensen rejser sig hurtigt og giver dem begge et stort knus.
Der går længe, inden de giver slip på hinanden igen.

Åben Dør starter igen 5. januar, man kan læse mere på Nygårdskirkens hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top