Basic Examples:
Borgerne har selv ønsket ændringerne
Af Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Der bliver kørt alt for stærkt på Vallensbækvej. 85 procent af bilisterne kører for stærkt med cirka 10 km/t, og hver dag kører mere end 60 biler mere end 90 km/t på strækningen. Fartgrænsen er i dag 60 km/t. Den høje fart er skyld i uheld, og desuden […]

Af
Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk

Der bliver kørt alt for stærkt på Vallensbækvej. 85 procent af bilisterne kører for stærkt med cirka 10 km/t, og hver dag kører mere end 60 biler mere end 90 km/t på strækningen. Fartgrænsen er i dag 60 km/t.
Den høje fart er skyld i uheld, og desuden giver bilfærdsel vel høj fart mere trafikstøj for beboerne i nærheden.
Derfor har grundejerforeningerne i årevis bedt kommunen om at gøre noget. Grundejerforeningerne repræsenterer beboerne, altså borgerne i området. De har selv ønsket at få sænket hastigheden på strækningen, og så må de gennemkørende bilister leve med at komme nogle få sekunder senere frem. Det tror jeg godt, at bilisterne vil ofre for at gøre strækningen mere sikker og mindre støjende.
Det er altså ikke noget, vi i kommunalbestyrelsen selv har fundet på henover natten. Vi har dog først kunnet opfylde borgernes ønske nu på grund af arbejdet med Ringstedbanen.
Borgerne kan også glæde sig over, at vi bruger de frigivne arealer til at forskønne området og give plads til liv og bevægelse.
Vi sænker også hastigheden andre steder i kommunen, blandt andet med rundkørsler. Det gør vi for at forbedre sikkerheden, for at nedsætte trafikstøjen og ikke mindst for at tilpasse vejene til de faktiske behov.

1 kommentar om “Borgerne har selv ønsket ændringerne”

  1. Susan Højstrup siger:

    Det bliver spændende at følge!!!

    Kunne man så ikke også kigge på Vejlegårdsvej mellem Vallensbækvej og Løkkekrogen.
    Der bliver der ofte kørt forfærdeligt stærkt.
    Venligst
    Susan Højstrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top