Ergometerguld til Vallensbæk
SPORT. Sidste weekend var der DM i kajakergometer, og det blev en stor Vallensbækoplevelse

I sidste weekend blev der afholdt DM i kajakergometerroning i Rødovre.
Et stævne Vallensbæk Kano og Kajak Klub også deltog i.
Lykke Knudsen roede sig til en guldmedalje på 200 m. Benny Risnæs og John Pedersen fik hver to guldmedaljer i masterklassen.
Frederik D. Søndergaard kæmpede sig til to bronzemedaljer i paraklassen, ligesom Rasmus Brandenhof Lind tog en bronzemedalje på 1000 m i seniorklassen.

Stafetsejr
Stævnet afsluttedes som altid med den meget spændende stafet over 5000 m, hvor klubberne fra hele landet kæmper mod hinanden. Fire roere fra hver klub, skiftes til at ro, og der heppes højlydt.
I år var det den mest spændene stafet nogensinde, og støjniveauet satte nye grænser, da det begyndte at ligne en guldmedalje til Vallensbæk, og faktisk lykkedes det Vallensbækholdet, bestående af Rasmus Brandenhof Lind, Lykke Knudsen, Helene Fabrin Brasted og Tommas Nielsen, at komme først i mål.
Det er første gang, det er lykkedes Vallensbæk at vinde over de fantastisk dygtige roere fra de andre klubber i denne stafet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top