Priserne på vand forholder sig i ro
COLOURBOX5466957.jpg

Water tap with flowing water. Selective focus, shallow depth of field

Vandpriserne i Brøndby og Vallensbæk ændrer sig ifølge HOFOR stort set ikke i 2017. Foto: Colourbox
BRØNDBY/VALLENSBÆK. Vandpriserne i Brøndby og Vallensbæk bliver på cirka samme niveau som i år, men der kan komme stigninger senere

I følge HOFOR er den gennemsnitlige vandpris i Danmark, inklusiv skatter og afgifter, cirka 63 kr. for en kubikmeter.
I Brøndby er prisen dog ifølge HOFOR lidt lavere, nemlig 58 kr.
For en lille familie i lejlighed giver det en årlig udgift på cirka 4.950 kroner. Mens den lidt større familie i et parcelhus skal regne med omkring 8.250 kroner.
I en pressemeddelelse fra HOFOR, siger Frank Brodersen, direktør for Miljø&Samarbejder, om dette:
– For den pris får borgerne hver eneste dag friskt, rent og kvalitetskontrolleret postevand og slipper af med spildevandet, som renses og ledes tilbage til naturen på forsvarlig vis. Det er et gode, som mange lande misunder os.
Med i prisen er også den tværkommunale indsats på Vestegnen mod oversvømmelser efter de voldsomme skybrud, som bliver stadig hyppigere i Danmark.

Prisen kan stige
Prisen stiger kun med en procent i 2017.
Men selvom Frank Brodersen er tilbageholdende med at spå om fremtidens vandpris, så kan man forvente stigende priser:
– Udover investeringer i vedligeholdelse, udbygning og modernisering af vand- og spildevandssystemet, så er klimatilpasning og skybrudssikring en investeringstung opgave. Det betyder øgede udgifter i byområderne.
Hertil kommer, at prisen øges, når Brøndby som landets første kommune i 2017 får fjernet noget af kalken i vandet.
– Det koster noget at gøre vandet blødere. Den glædelige nyhed er, at forbrugerne sparer mere på husholdningsbudgettet, fordi husholdningsmaskinerne holder længere og der kan spares på indkøb af sæbe og afkalkningsmidler.

Vallensbæk er uændret
HOFOR leverer også vand i Vallensbæk, og her forventer HOFOR, at vandprisen vil forblive uændret i 2017.
Vandprisen i Vallensbæk er 67 kr per kubikmeter.
Det svarer til gennemsnitsprisen på vand på landsplan, oplyser HOFOR.
At prisen i Vallensbæk er højere end i Brøndby skyldes ifølge HOFOR, at Vallensbæk er en forholdsvis lille kommune med mange parcelhuse.
Det betyder, at der er mange meter vand- og kloakrør per indbygger, og at vedligeholdelsesopgaven derfor er relativ større end i byområder med meget etagebyggeri.
Det betyder ifølge HOFOR, at en lille familie i lejlighed i Vallensbæk har en årlig udgift på cirka 5.700 kr. Mens den lidt større familie i et parcelhus i Vallensbæk skal regne med omkring 9.525 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top