Det går fremad på Bredager
18.jpg
Esbern Ott, forretningsfører i Det sociale Boligselskab Brøndbyparken, Jens Dreijer fra firmaet Fjerring A/S og Brian Nissen, formand for Det sociale Boligselskab Brøndbyparken mener, renoveringen i Brøndbyparkens afdeling 1 går godt, men peger samtidig på, at så stort et arbejde giver udfordringer. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Siden efteråret 2014 har et stort renoveringsprojekt været i gang i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparkens afdeling 1. Folkebladet har været forbi for at høre, hvordan det går

De står for enden af Bredager og tager imod, Esbern Ott, forretningsfører i Det sociale Boligselskab Brøndbyparken og Brian Nissen, formand for såvel boligforeningen som afdelingen.
Sammen med dem står også Jens Dreijer fra firmaet Fjerring A/S, der er blevet ansat som sikkerhedsansvarlig.
Siden november 2014 har et større renoveringsarbejde fundet sted i Brøndbyparkens afdeling 1 Bredager/Gillesager, og Folkebladet har inviteret sig selv på besøg for at høre, hvordan det går med projektet.
Et projekt, der grundlæggende går ud på at facaderenovere de 22 3-etages boligblokke, herunder at isætte nye vinduer, lave nye badeværelser i tværblokkene, opsætte og forbedre altaner samt styrke klimaforholdene.
Hertil kommer, at der i flere af ejendommene opsættes elevatorer indvendig, så 48 af de i alt 539 lejemål bliver ældrevenlige, at der bygges et fælleshus og at der arbejdes med arealerne mellem ejendommene.

Trafik er en udfordring
Bag ved Esbern Ott, Brian Nissen og Jens Dreijer ligger Brøndbyøster Skole, og en statussnak om projektet begynder naturligt med forholdet til denne nabo.
For, som Folkebladet kunne fortælle tidligere i år, så har kombinationen af en børnerig skole og et stort renoveringsprojekt til tider skabt problemer.
Blandingen af forældre i biler, elever på cykel og gåben, ulovligt parkerede biler og lastbiler og tunge maskiner på vej til og fra byggepladsen kort før kl. 8 har nemlig jævnligt ført til kaotiske forhold på den blinde vej.
At problemet er blevet mindre og forhåbentligt forsvinder helt efter sommerferien, fordi de lokale politikere har besluttet at skabe mulighed for gennemkørsel, glæder Brian Nissen:
– Det har været et problem, og jeg synes faktisk, vi har gjort meget for at gøre opmærksom på det. Vi har for eksempel uddelt sedler til beboerne om, at de ikke må parkere i den ene side. Og efter vi havde besøg af borgmesteren, der selv er lærer, er det som om, der kom mere fokus på det. Det er vi glade for.
Der er således opsat tydelig skiltning på Bredager, ligesom afdelingsbestyrelsen er gået aktivt ind i kampen for at adskille de forskellige former for trafik:
– Det er en vanskelig vej at styre, for beboerne vil som andre steder helst parkere udenfor deres bolig. Men samtidig er det vigtigt, at der er plads til både cyklister og fodgængere. Vi har derfor i afdelingsbestyrelsen lavet en slags stolper, der skal adskille cyklister fra fodgængere. Så der er plads til cyklisterne i den ene side og fodgængerne i den anden.

Nødvendig justeringer
Det er to og et halvt år siden, det første spadestik blev taget.
En periode, der har budt på flere udfordringer. Blandt andet fordi det har vist sig, at der er en vis variation i de byggematerialer, der blev brugt, da afdelingen blev bygget mellem 1949 og 1953 fortæller Esbern Ott:
– Det virker lidt som om, at man havde en stor stak byggematerialer, og så har brugt det, der var. For eksempel er der nogle steder beton i murværket, og andre steder er der ikke. Det har naturligvis været end udfordring.
Desuden har der været udfordringer med organiseringen af renoveringen. Således har det været nødvendigt at skifte byggeledelse undervejs, ligesom der er blevet ansat beboerkoordinatorer, der skal hjælpe beboerne med den lange række af spørgsmål, der melder sig i løbet af projektet.
Og så er Jens Dreijer blev ansat, fordi sikkerhed i sagens natur er et væsentlig element ved renoveringen:
– Jeg er her på byggepladsen konstant, så jeg kan holde øje med sikkerheden. Der kan let opstå situationer, hvor det kræver en afgørelse her og nu, og det er altså min opgave.

Et valg
Renoveringen er gennemgribende. Både i sin helhed, men også i de enkelte lejemål. Derfor har der naturligvis været beboere, der har været irriterede, fortæller Esbern Ott:
– Det kan ikke undgås, at det er en belastning for beboerne, når man for eksempel ikke må åbne vinduerne i en periode, selvom det er varmt, fordi de så vil tage skade. Eller at man løbende får besøg af håndværkere. Eller at man skal rykke sine ting en meter væk fra væggene. Det kan jeg godt forstå, kan være en udfordring.
– Af den grund er det også vigtigt, siger Brian Nissen, at huske på, at det var beboerne, der traf en væsentlig beslutning ved projektets begyndelse:
– Dengang projektet skulle vedtages, var der 300 fremmødte, og der var derfor bred opbakning til projektet. Men det har været hårdt, og der var naturligvis ingen, der kunne vide, hvor hårdt det ville blive. Det har været en overraskelse for alle. Beboerne valgte desuden, at de ikke ville genhuses, noget de selv skal betale.
På den anden side har det været vigtigt for boligselskabet og afdelingsbestyrelsen at sørge for, at de nyrenoverede boliger ikke skal blive dyrere at bo i, siger Brian Nissen:
– Det har været afgørende, at vi kunne holde os inden for budgettet, så huslejestigningen ikke bliver større end normalt. Således stiger prisen på at bo i tværhusene kun ca. 650 – 850 kr.

Et hus i fællesskab
Afdelingen består af 22 ejendomme. Én mindre end oprindelig planlagt. Men den manglende bygning kommer nu, fortæller Esbern Ott:
– En del af projektet er, at der skal bygges en fælleshus, som vil give mulighed for at en lang række aktiviteter. Faktisk er beboerne allerede nu ved at planlægge, hvilke der skal være.
Her får bestyrelsen også til sin tid et lokale, fortæller Brian Nissen:
– Det bliver godt, at vi får et nyt lokale til bestyrelsen, for der er en del arbejde forbundet med at være afdelingsbestyrelse. Der har været mange ting, vi har skullet forholde os til, og hele bestyrelsen har arbejdet hårdt.

Sommeren 2018
Det første spadestik til renoveringen blev taget i 2014, og planen er, at arbejdet skal være færdig til sommer næste år. En plan, der forhåbentlig er realistisk, siger Esbern Ott:
– Vi skulle gerne være færdige til sommer 2018. Vi var på et tidspunkt ni måneder forsinket, men er det ikke længere, og faktisk er aftalen sådan, at plus-minus to måneder stadig er til tiden. Det håber jeg da, vi kan leve op til.

2 kommentarer om “Det går fremad på Bredager”

  1. Johnny Borup siger:

    Heiner hvad med at lave en opfølgning på din artikel, hvor fokus er på beboerne, frem for vores uduelige afdelingsbestyrelse? Så tror jeg at historien bliver mindre lyserød. Vi er nu 2½ inde i forløbet, og ikke en eneste bygning er færdig, til trods for at der blev stillet i udsigt at hver bygning ikke skulle tage mere end 4 måneder at lave færdig. Endvidere er der masser af fejl og mangler som vi stakkels beboere stadig venter på at de udbedrer. Det har de nemlig stik imod almenlejeloven endnu ikke gjort.

  2. Hanne Winckelmann siger:

    ok jeg har stadig ikke set en eneste blok fårdig . desuden er det meste en gang klammeri .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top