Præmiepenge måske på vej til Brøndby Strand Skole
DSC_1488.jpg
Brøndby Strand Skole er en del af et nyt projekt, der belønner udvalgte skoler, hvis de løfter karaktererne hos de fagligt svageste elever. Skoleleder Per S. Trudslev er ikke udelt begejstret, men håber alligevel, der kan komme noget ud af den nye tilgang til skoleområdet. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Regeringen har afsat 500 mio. kr., som skoler, der har mange fagligt svage elever, kan få, hvis de løfter elevernes karakterer. På Brøndby Strand Skole går man ind i projektet, men ikke jublende

En gruppe elever løber rundt på legepladsen ude foran Per S. Trudslevs kontor på Brøndby Strand Skole. Deres råb og latter når ind på skolelederens kontor.
De skænker det næppe en tanke lige nu, men deres, og resten af eleverne på Brøndby Strand Skoles, skoledag er i den grad i politikernes søgelys.
Både på lokalt niveau, hvor en af efterårets store valgkamptemaer uden tvivl vil være, hvordan Brøndbyeleverne fagligt bliver bedre. Men også på nationalt niveau, hvor politikere fra alle partier konstant har fokus på, hvorledes danske elevers karakterer kan løftes, ikke mindst i områder med sociale udfordringer.
Et eksempel på dette er den pulje på 500 mio. kr., som regeringen netop har meldt ud. Pengene skal gives som belønning til 121 udvalgte skoler i områder med sociale udfordringer, der formår at løfte elevernes karakterer i dansk og matematik. Eller som det hedder i regeringens udspil:
– Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kr. om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint.
Pengene gives altså ikke på forhånd efter ansøgning eller tildeling, men bagefter som en præmie.
– Det er jo en anden måde at tænke skoleudvikling. Det bygger på den tanke, at hvis man stiller nogen noget i udsigt, så yder de mere. Det kan sikkert fungere fint i mindre enheder, men kan være svært i store sammenhænge.
Sådan sammenfatter Per S. Trudslev det nye initiativ, som Brøndby Strand Skole er omfattet af, og som skolen har valgt at gå ind i, selvom man kunne lade være.

Fare for skævvridning
I udspillet fra regeringen nævnes en række tiltag, som de enkelte skoler kan fokusere på i arbejdet med at løfte karaktererne hos de fagligt svageste.
Det bliver blandt andet foreslået, at skolerne arbejder med turboforløb, der skal understøtte fagligt svage elevers faglige, sociale og personlige udvikling i en afgrænset periode med, som det hedder, en vis intensitet.
Men øget fokus på fagligt svage elever kan være en udfordring for den helhed, en skole også er, mener Per S. Trudslev:
– Hvis vi skal løfte gruppe, skal vi have fokus på det. Men vi kan jo ikke nøjes med kun at fokusere på denne gruppe. De andre elever skal også fortsat have en god skolegang.

Kan give nyt perspektiv
Selvom Per S. Trudslev altså mener, der kan være indbygget en fare i den fokuserede indsats på de fagligt svageste elever, så har Brøndby Strand Skole takket ja til at gå med i projektet:
– Vi har drøftet det og er blevet enige med forvaltningen om, at vi går med i det. Det kan jo være, det kan skabe nogle resultater. Men det bliver altså vanskeligt, hvis det er sådan, der fremover skal tænkes skoleudvikling.
Per S. Trudslev er skoleleder i et område, mange udenfor byen forbinder med problemer, og han er skoleleder på en skole, hvor flere elever kommer fra hjem med sociale udfordringer.
Men hans perspektiv er et andet.
– Man skal se gaven i alting. Gaven i det her er, at vi får muligheden for at se på vores indsats og prioriteter. Om vi griber det helt rigtigt an.

Fælles ansvar
I det hele taget mener Per S. Trudslev, at initiativet endnu engang har vist, at det er vigtigt, at man omtaler de problemer der er, også på Brøndby Strand Skole, med de rette ord:
– Statsministeren sagde, da puljen blev præsenteret, at man jo bare kan takke nej, hvis man ikke vil være med til at løfte elevernes niveau. Det er altså ikke en ordentlig måde at tale om problemerne på. For, hvorvidt vi er med i dette eller ej, er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi vil være med til at løfte elevernes niveau. Det er jo det, vi prøver hele tiden.
Og skal et karakterløft slå igennem hos eleverne, kan skolen, lærerne og ledelsen ikke klare arbejdet alene, siger Per S. Trudslev:
– Vi taler løbende med politikerne om, at det her også er deres skole. Vi har hver vores opgave. Vores er i hverdagen, men de har også et ansvar for at være med til at bakke skolen op.
Desuden er en anden gruppe vigtig, både i forhold til det konkrete initiativ, men også generelt:
– Det er jo folkets skole, og dermed også forældrenes skole. En af de ting, vi skal have fokus på, er dialogen med forældrene. For de kan være med til at påvirke de valg, eleverne træffer, og som også kan have betydning i forhold til arbejdet med at højne karaktererne,
En opgave alle forældre kan tage del i, mener Per S. Trudslev:
– Vi er i et område, hvor nogle forældre måske ikke har så mange ressourcer. Men hvis ikke andet, så kan de bakke op om skolen. For også her i Brøndby Strand vil forældre det bedste for deres børn og ønsker en endnu bedre skolegang, end de selv har haft.

Lyder af meget
Nu er puljen meldt ud, og på Brøndby Strand Skole er man ved at forberede sig på, hvordan arbejdet skal gribes an:
– Vi er helt konkret ved at se på, hvilke elever, det drejer sig om, altså helt nede på enkeltniveau. Lærerne er orienteret om, at vi er med i projektet, og så skal vi efter sommerferien have talt med vejlederne om, hvad vi kan gøre anderledes, uden at det går ud over helheden. For eksempel er der flere af vore elever, der har svært ved problemregning, mens de har det lettere ved færdighedsregningen. Hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvorvidt indsatsen har båret frugt undersøges ved slutningen af skoleåret 2017-2018, hvorefter Brøndby Strand Skole eventuelt vil få sin præmie udbetalt.
En præmie som kan benyttes til skolerelaterede formål efter eget valg.
Men det kræver altså, at Brøndby Strand Skole i hvert af de tre år reducerer andelen af elever i udskolingen, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint.
Et tal, der i dag ligger på 41 procent. Hvorvidt det er realistisk, har Per S. Trudslev svært ved at vurdere:
– Jeg ved det ikke. Jeg håber det, og vi vil arbejde hårdt. Men fem procentpoint lyder af meget, men hvis ikke andet, så giver processen mulighed for at få rettet vores blik hen, der hvor vi har nogle problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top