Det bløde vand er nået frem
HOFOR_Brondby_Vand_220817_018_300ppi.jpg
Det er i disse siloer, vandet bliver tilsat sand og natriumhydroxid, der sænker kalkindholdet i vandet. Foto: Hofor
BRØNDBY. I går blev det nye blødgøringsanlæg, der skal reducere kalken i vandet i Brøndby, indviet. Det betyder længere levetid til husholdningsapparater og færre kalkpletter på badeværelset

Bor eller arbejder du i Brøndby, så er der sket en mærkbar forandring i dit liv. Også selvom du ikke har lagt mærke til det.
Vandet, der strømmer ud af din vandhane, er nemlig blevet blødere. Faktisk er det gået fra en hårdhedsgrad på 21-23 °dh til blot 10 °dh, og nærmere sig dermed en hårdhed, eller nærmere blødhed, man kender fra vandet i jyske byer som Varde, Vejen og Holstebro.
Det blev markeret i går (mandag, red.) af blandt andet Kent Max Magelund (S), borgmester, Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget, Leo Larsen, Hofors bestyrelsesformand og Lars Therkildsen, administrerende direktør i Hofor.

Lukket system
Allerede i sidste uge fik Folkebladet dog mulighed for at tage forskud på glæderne. Her var avisen nemlig inviteret på rundtur i det nyrenoverede Brøndbyvester Vandværk, som fremover skal forsyne kommunens 35.000 borgere og virksomheder med blødere vand.
Kaare Klit Johansen har været projektleder på såvel renoveringen af vandværket som installeringen af det nye blødgøringsanlæg.
Ifølge ham er der en naturlig grund til, at det netop er Brøndby Kommune, der er valgt som spydspids i Hofors arbejde med at gøre vandet blødere i hele regionen:
– Brøndby er vandmæssigt et lukket system. Det bliver enten hevet op af jorden her eller kommer direkte fra vores vandværk i Regnemark. Dermed kan vi kontrollere processen og måle hos forbrugerne, hvordan det går.

Små kugler af kalk
I udgangspunktet er vandforsyningsprocessen enkel. Vandet bliver pumpet op fra undergrunden, iltet og filteret på et vandværk og sendt ud til forbrugerne.
Men da vandet i Brøndby og andre østdanske kommuner indeholder meget kalk, kan det skabe problemer i såvel private husholdninger som hos virksomheder.
Her kommer det nye blødgøringsanlæg på Brøndbyvester Vandværk ind i billedet.
Fremover vil vandet blive ledt ind i to otte meter høje beholdere. Her vil det blive tilsat sand og natriumhydroxid, så ph-værdien stiger og vandets kalk binder sig til sandet og danner små millimeter tykke kugler, pellets.
Disse pellets vil synke til bunds og dermed vil kalkindholdet være reduceret.
Efterfølgende vil vandet, som tidligere, blive iltet og filteret, inden det bliver sendt ud til forbrugerne.
Kaare Klit Johansen peger på to store hvide metalbeholdere:
– Her har vi natriumhydroxiden. Der er sikkert nogen, der vil tænke, jamen kommer de afløbsrens i vandet? Det gør vi naturligvis ikke. For den natriumhydroxid, vi bruger, er netop beregnet til fødevareproduktion og altså ikke det samme som det, man renser toiletter med.
På samme måde kan det for den udenforstående også virke underligt, at man blander sand i vandet.
Men også dette sand er noget ganske særlig sand, fortæller Kaare Klit Johansen:
– Når vi får sandet, er det vasket og varmebehandlet to gange, og det er transporteret med biler, der kun kører med den slags. Desuden desinficerer vi det selv en ekstra gang.
Dermed er hele processen, selvom den altså indeholder forskellige produkter, helt sikker, forsikrer Kaare Klit Johansen:
– Det er en sikker, velafprøvet metode, som man for eksempel har brugt i Holland i 30 år, og medarbejderne har været dernede for at se, hvordan de arbejder med metoden.
Desuden bliver vandet løbende kontrolleret, fortæller Kaare Klit Johansen:
– Vi kontrollerer vandet flere gange, og som noget nyt bliver det som det sidste, inden det forlader vandværket, UV-behandlet. Det er et ekstra sikkerhedsmoment.

Så anderledes ud
Som Folkebladet tidligere har fortalt, skulle det blødere vand allerede for et år siden have været i omløb i Brøndby.
Men sådan gik det ikke. Det tillod bygningerne fra 1960erne simpelthen ikke, fortæller Kaare Klit Johansen:
– Da vi først gik i gang med byggeriet, var der ikke noget, der svarede til tegningerne. Der manglede for eksempel armering i gulvet, som ellers var på tegningen. Så forsinkelsen skyldes ikke det nye anlæg, det er gået over al forventning, men i stedet de gamle bygninger.

Flere fordele
Susanne Lykke Jakobsen er programleder for arbejdet med det bløde vand. Hun mener, det bløde vand har flere fordele:
– Man skal bruge mindre sæbe, når man vasker hår eller tøj. Der kommer mindre kalk i husholdningsapparater, og så lever de længere, når kalken ikke slider på dem.
Hertil kommer yderligere en fordel, som ikke kan måles i sparede penge, men som ikke desto mindre har stor værdi, mener Susanne Lykke Jakobsen:
– Der bliver færre kalkpletter på badeværelset og dermed bliver den daglige irritation mindre for mange.
Igennem hele processen har dialog med borgere og virksomheder været afgørende, fortæller Susanne Lykke Jabobsen:
– Vi har helt fra starten været i dialog med borgerne om det bløde vand. Vi har blandt andet spurgt dem, om de ville være villig til at betale mere for vandet, hvis der var mindre kalk i, og det har et stort flertal sagt ja til. Og i sidste ende kommer den enkelte forbruger til at spare penge, selvom vandet bliver lidt dyrere.
Og det er ikke kun private, Hofor har rådført sig hos:
– Flere virksomheder har deres egne blødgøringsanlæg. Det område kan de fremover spare på. Desuden har flere viceværter i boligforeninger sagt, at de håber, de fremover ikke skal udskifte indmad i toiletter så ofte. Noget der åbenbart sker ofte nu.

Hvorfor ikke os?
Mandag var borgerne i Brøndby de første, der kunne fornøje sig med det bløde vand. Men andre kommuner følger efter, fortæller Susanne Lykke Jakobsen:
– Planen er, at det næste renoverede værk skal være klar til at levere i 2019. Derefter følger de andre, og i 2024 skulle alle gerne have blødere vand.
Noget flere uden for Brøndby glæder sig til, tilføjer Susanne Lykke Jabobsen:
– Vi har flere, der ringer og spørger, om det ikke snart er deres tur. Men de må altså vente lidt endnu.

På https://youtu.be/O-ZB9RKtdAk kan man se en film om det bløde vand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top