Hvissingepigen skal udstilles
GLOSTRUP. I 2016 blev der fundet en række jernaldergrave i Hvissinge. Især to af gravene var rigtigt interessante og skal udstilles i Glostrup

Der er i budgettet sat 2,38 millioner kroner af til at få udstillet Hvissingepigen, som er det navn de to største gravfund i Hvissinge har fået. De blev fundet i 2016 og er siden blevet konserveret og analyseret af Kroppedal Museum. Men fra 2018 vil de være klar til at blive udstillet. Der var forskellige forslag, men politikerne har lagt sig fast på, at fundene skal udstilles i en tilbygning til Byhistorisk Hus, der er det nye navn til den gamle præstegård.
Selve bygning vil koste 1,8 millioner kroner at anlægge, mens Kroppedal Museum skal have 620.000 kroner for at lave selve udstillingen.
Derudover er der yderligere 553.000 kroner til formidling og synliggørelse af lokalhistorien.
– Vi sikrer formidling af Glostrups og Danmarks historie, herunder ikke mindst af ”Hvissinge-pigen” som et både lokalt og nationalt klenodie af stor værdi og én af hjørnestenene i fremtidens lokalhistoriske hus på Hovedvejen, siger Flemming Ørhem (DF).

1 kommentar om “Hvissingepigen skal udstilles”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top