Julie Sass udstiller
lun-lørdag.jpg
Julie Sass udstiller i Glostrup Fritidscenter. Foto: Glostrup Kunstforening
GLOSTRUP. På lørdag den 4. november fra kl. 14 til 16 er der fernisering i Glostrup Fritidscenter med kunstneren Julie Sass

Fra på lørdag og frem til onsdag den 29. november udstiller Glostrup Kunstforening værker af Julie Sass i Glostrup Fritidscenter.
– Jeg arbejder meget med tredelinger af værket, så der opstår forskellige niveauer og synsvinkler på rummet i de forskellige dele af værket, fortæller Julie Sass.
På det seneste er denne tredeling ofte helt bogstavelig, som når tre lærreder i forskellig størrelse og form udgør et samlet værk.
– Mit udtryk ligger et sted mellem det europæiske og det amerikanske. Jeg har længe været optaget af det amerikanske flademaleri, sådan som man ser det hos for eksempel Barnett Newman. I Europa har maleriet ofte fungeret som et vindue. Men i mine værker er der både elementer, der ligger på fladen, og elementer der skaber rum og dybde, siger hun.
Kunstneren vil være til stede ved ferniseringen og der vil være musik af Jazz Pack 6.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top