Tag dit barnebarn med i køkkenet
børnebørnemad.jpg
Samvær, damp i køkkenet og masser af grønsager er bærende ingredienser i Børnebørnenes Madværksted Foto: Kim Matthäi Leland
VALLENSBÆK. Hvis du har lyst til at lave mad sammen med dit barnebarn, så har du muligheden i Børnebørnenes Madværksted, der nu kommer til Vallensbæk

Mad giver fællesskab – det har Vallensbæk Kommune luret. I flere år har kommunen kørt projektet Fars Køkkenskole for fædre og børn, som for nylig er blevet en selvstændig forening.
Nu er et nyt projekt undervejs i samarbejde med Hjerteforeningen i Vallensbæk: Børnebørnenes Madværksted.
Her kan otte hold af hver en bedsteforælder og et barnebarn gå i køkkenet for at lave velsmagende og hjertesund mad. Målet er at undersøge, om det kan skabe grobund for sundere madvaner, at man laver mad på tværs af generationer. Projektet rammer på tværs af tre generationer, da børnene bringer deres erfaringer og oplevelser med sig hjem til forældrene.
I løbet af de fire kursusgange kommer deltagerne til at tilberede morgenmad, madpakker, eftermiddagssnacks og festmåltider, og hver kursusgang afsluttes med at spise den tilberedte mad sammen.
Kurset er beregnet på børnebørn, der går i 4. til 6. klasse. Hvis du og dit barnebarn vil være med, så send en mail på sho01@vallensbaek.dk eller ring på tlf: 2491 4734.
Madskolen starter 1. november kl. 16-19 og bliver holdt i skolekøkkenerne på kommunens skoler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top