Venstre: Vestervang skal være udskolingsskole
GLOSTRUP. Glostrup Skole er et centralt emne i valgdebatten i Glostrup. Her har Venstre spillet ud med et forslag, der var noget upopulært sidste gang, det blev fremsat. De vil gøre Vestervangskolen til en ren udskolingsskole under navnet ”West High”

”Pludselig ringer klokken, og 600 teenagere gør klar til frokost! Gangene får helt nyt liv, locker-room bliver flittigt benyttet til nedlåsning af Chromebooks og bøger … Under spisningen i kantinen lever integrationen mellem klasserne i bedste velgående. Eleverne er jo blevet delt i nye klasser, men samtidig går de til frokost med deres gamle klassekammerater fra de individuelle matrikler. Stemningen er høj, mennesker mødes, og Glostrups ungdom blomstrer.”
Sådan forestiller Piet Papageorge, der er medlem af Kommunalbestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget for Venstre, sig fremtiden for Vestervangskolen som en overbygning på Glostrup Skole.
-Det er for at sparke skolen ind i en ny liga og skabe et unikt ungdomsmiljø. Ved at samle så mange 7. – 9. klasser et sted, kan man indrette skolen til at matche målgruppen. De skoler, der ikke er udskolingsskole, kan også bedre ramme deres målgruppe, som er de mindre elever. Skolerne gør det i forvejen med forskellige fløje til forskellige aldersgrupper, siger han.

Genfremsat forslag
Forslaget er ikke nyt. Det var også fremme for seks år siden, da Glostrup Skole blev oprettet. Dengang var der faktisk et flertal for at oprette en overbygningsskole, men flertalsgruppen valgte at søge det brede forlig, og der var enighed om at oprette Glostrup Skole nogenlunde i sin nuværende form. Der var også massive protester med demostrationer foran rådhuset.
– Det er seks år siden. Jeg tror, der var demonstrationer mod hele forslaget, som kunne virke meget voldsomt. Det var også ny struktur, der var mange ting oven i hinanden. Jeg har snakket med nogle af dem, der gik i 9. klasse med faklerne. Det var frygten for, at klasserne skulle splittes op, de demostrerede imod. Men det bliver de jo alligevel. Jeg tror, idéen har fået lov at modnes, siger Piet Papageorge.
Socialdemokratiet er imod forslaget. De er ikke så optimistiske.
– Jeg var også selv med til at demonstrere. Jeg tænker, der stadig vil være stor modstand. Det er vigtigt ,at man kigger på hele skoleområdet og udarbejder en strategi/vision for den samlede skole. Og her er det vigtigt, at forældre og medarbejdere bliver indraget, siger Annette Normind Thomsen (S).

Kan vælge frit
I dag bliver eleverne på Glostrup Skole blandet, når de starter i 7. klasse. Inden da har de valgt en af fem forskellige udskolingslinjer, der er for eksempel en international linje og en naturfaglig linje. Omkring halvdelen af alle elever vælger en linje på en anden matrikel, end den, hvor de har gået i skole i de første syv år.
– Det vigtigste for mig er at få faglinjerne til at fungere. Der er to ting, der er afgørende for, hvilken linje eleverne vælger. Det ene er faglig interesse, det andet er venskaber man ikke vil miste. Ved at samle det hele, så er jeg sikker på, at man kan vælge frit efter faglig interesse, fordi man går sammen med sine kammerater, uanset hvilken linje, man vælger, siger Piet Papageorge.
Derudover peger han på muligheden for at skabe et bedre fagligt miljø.
– Lærerne vil få et bedre fagligt miljø. Man kan nemmere trække store oplægsholdere ind og holde oplæg for 500 elever, siger han.

Skolebus
Socialdemokratiet mener ikke, at det er nødvendigt at lave ændringer af skolestrukturen på nuværende tidspunkt.
– Vi synes ikke, det er en god idé. Vi synes, det er vigtigt, at der er en skole i lokalområdet, der dækker alle årgange. De små årgange skal ikke sendes rundt på de andre skoler, siger Annette Normind Thomsen.
Hun har selv et barn på Vestervangskolen.
– Jeg har en søn, der har gået der siden 0. klasse. Han går i 8. klasse i dag, han er rigtig glad for skolen, siger hun.
Hun tror, det kan blive en udfordring at tiltrække nye børnefamilier til nybyggeri i området, hvis der bliver for langt til skole.
– Vestervang er et dejligt område, der kan tiltrække børnefamilie. Man påtænker også at bygge en masse nye boliger. Hvis man ikke har skole for de små børn i nærheden, flytter familier ikke til et område, siger hun.
De fjerneste dele af Vestergårdsvej ligger 2,5 kilometer fra Søndervangskolen. 2,5 kilometer er netop grænsen for, hvornår en kommune skal køre en skolebus, så juridisk set, er det ikke et krav. Men Piet Papageorge vil gerne gøre det alligevel.
– Vi er opmærksomme på, hvordan vi får indskolingsbørnene i skole. Det kan være noget med en morgen SFO på Vestervang, og så kører der en bus 7.50, så man som forældre ikke skal sende små børn alene på tværs af ringvejen, siger han.
Det er Annette Normind Thomsen enig i.
– For os handler det ikke kun om længden af skolevejen, men om farlig skolevej ved at skulle krydse Ringvejen og Hovedvejen, siger hun.
De større børn i mellemtrinnet kan klare turen på cykel selv, og det samme kan udskolingsbørnene, der skal den anden vej, mener han.

Brug for en debat
Fra andre partier i kommunalbestyrelsen er der ikke de samme afvisende toner.
– Vi er ikke dem, der stiller os op og blokerer sådan et forslag. Skolen må være en organisation i konstant bevægelse, siger Flemming Ørhem (DF).
Enhedslisten har et helt modsatrettet forslag om fremtiden for Glostrup Skole.
De mener, at de fire oprindelige afdelinger af skolen skal genoprettes med hver sin skolebestyrelse.
Det vil gavne det nære demokrati på skolen, lyder budskabet.
– Min holdning er, at man skal kigge på hele skoleområdet. I den forbindelse kan vi godt kigge på, om vi skal lave en udskolingsskole. Glostrup Skole trænger til et løft. Vi er nødt til at gøre et eller andet med Glostrup Skole, vores forslag er at dele den op, siger Robert Sørensen (EL).
Han mener, at det vigtigste er at tage en grundig debat om skolen, og ud fra den konkludere, hvad den bedste løsning er.
– Jeg er ikke afvisende over for, at en udskolingsskole kunne være et bud, siger han.
Han har selv gået på Vestervangskolen.
– Vestervang trænger til et imageløft. Jeg synes, det er ærgerligt, at den har et helt forfejlet dårligt image. Jeg er ikke enige i, at det er sådan. Jeg synes der er mange kvaliteter på Vestervangskolen, siger han.
Piet Papageorge mener også, det er nødvendigt med en grundig debat, som han gerne deltager i.
– Alle er velkomne til at ringe eller skrive til mig, hvis de har nogle bekymringer. Jeg tror ikke, man var så god til at indgå dialogen dengang Glostrup Skole blev skabt. Vi har fået gennemtænkt projektet lidt mere nu, siger han.
Når debatten er afsluttet, er det til gengæld også vigtigt, at der træffes en beslutning, som så føres ud i livet, siger han.
– Jeg tror, vi kan nå det til skolestart i 2019. Vi skal tage debatten i den nye kommunalbestyrelse efter nytår. Vi (Venstre, red.) går til valg på det her. Vi skal have nogle politiske drøftelser, skolen skal have mulighed for at give feedback, men det skal ikke først være i næste periode igen, at det bliver gennemført, siger han.

Flyttede lærere
En af de ting, Annette Normind Thomsen frygter, er, at forslaget vil skabe usikkerhed på Vestervangskolen.
– Nu er der mange medarbejdere på skolen, der bliver bekymrede. Hvis jeg var medarbejder, ville jeg også være bekymret. Nogen vil måske overveje at søge noget andet, siger hun.
Ifølge Piet Papageorge har medarbejderne ikke grund til at frygte for deres job.
– Vi får hverken flere eller færre børn, så vi har brug for det samme antal lærere og pædagoger. Der sker en omorganisering, så de lærere bliver tilbudt at flytte med over på en af de andre matrikler, siger han.

Udskolingen
I øjeblikket er der 24 udskolingsklasser med i alt 510 elever på Glostrup Skole. Der er 16 klasser på Vestervangskolen med i alt 302 elever. Heraf er de fire klasser udskolingsklasser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top