Det gør stadig ondt
Højhuse-1.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Beboerne, der skal fraflytte højhusene i Brøndby Strand på grund af PCB-forgiftningen, har stadig svært ved at forstå, at det virkelig skal ske. Folkebladet har været til frokost i Rheumhus, og selvom beslutningen er truffet, er der stadig mange spørgsmål

For et par måneder siden traf beboerne i Rheumpark en beslutning med vidtrækkende konsekvenser. For dem selv og for Brøndby.
De valgte nemlig, som beboerne i de to andre berørte boligselskaber, at stemme ja til forslaget om, at fem af højhusene i Brøndby Strand skal rives ned på grund af PCBforgiftning.
Et valg uden valgmuligheder. For selvom beboerne havde muligheden for at stemme nej til nedrivningen, ville det have så vidtrækkende konsekvenser og påføre dem så store økonomiske udgifter, at det ikke var til at overskue. Så de valgte uden den mindste begejstring at stemme ja.
Der er nu gået et par måneder, siden den skelsættende beslutning blev truffet, og Folkebladet har været en tur tilbage i Rheumhus for at høre, hvordan det føles, nu da slaget ikke er helt så nyt længere.
– Vi er så kede af, at det gode fællesskab ryger. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Irene Jensen, der bor i Albjerparken 6, er en af de seks beboere, der til at begynde med har sat sig ned ved bordet for at tale med Folkebladet. Som samtalen skrider frem kommer der dog flere og flere til. Er man beboer i Brøndby Strand Parkerne har man en mening om emnet og har lyst til at fortælle andre om det.
Som de øvrige beboerne er Irene Jensen naturligvis optaget af den sundhedsmæssige påvirkning, hun og de andre beboere har været udsat for.
Men mener samtidig, man skal være varsom:
– Det kan godt være, at nogle af de helbredsmæssige udfordringer, flere af os har, stammer fra PCBen. Men jeg synes, man skal være forsigtig med at overdrive, inden vi ved noget og er blevet undersøgt.

Mange penge
Da beboerne i Rheumpark stemte ja til nedrivningen blev proceduren for genhusning gennemgået af DABs genhusningskonsulent.
Dengang fik beboerne at vide, at man i videst mulig omfang ville tage hensyn til beboernes ønsker og at beboerne også havde mulighed for at takke nej til det første genhusningstilbud.
Det har imidlertid vist sig efterfølgende, at der er nogle problemer ved genhusningen, som ikke kom frem på mødet i september fortæller Lone Øland, der også bor i Albjergparken 6:
– Når man skal flytte et nyt sted hen, så kan det let koste op til 30.000 kr. i indskud. Det er mange penge, når man kun har sin pension. Og hvad gør man, hvis man ikke har pengene til indskuddet i den nye lejlighed?
En holdning Harry Tauggård Nielsen er helt enig i:
– Der kommer jo også andre ting til, for eksempel køleskab og fryser. Det burde i grunden være Landsbyggefonden, der betalte, for det var jo dem, der i sidste ende traf beslutningen.
Lilian Kjær ærgrer sig også over de mange udgifter, der er i forbindelse med nedrivningen og fraflytningen:
– Jeg har fået installeret et nyt køkken for nogle år siden, der koster 35.000 kr. Hertil kommer 15.000 for en snedker. Når man som jeg får knap 10.000 i pension, så er det altså mange penge.

Den store forvirring
Beboerne befinder sig i en situation med mange forskelligrettede følelser. For de er kede af, at det fællesskab, de er en del af i Rheumpark, nu forsvinder. På den anden side mener de, at det mest fornuftige, alt taget i betragtning, er at rive husene ned. Hertil kommer, at selvom beslutningen er truffet, så er vejen frem stadig uklar og usikker:
– Jeg synes altså ikke, at DAB har været sin opgave voksen. Vi har ligesom manglet en klar beskrivelse af, hvad der skulle ske, et papir der fortalte, hvad vi skulle gøre, siger Lizzie Tauggaård Neilsen, der skal flytte om kort tid og stadig er usikker på, hvorvidt det er hende eller boligselskabet, der sørger for flyttekasser.
I det hele taget mener Lizzie Tauggaård Neilsen, at der har været alt for meget usikkerhed i processen:
– Det her har jo stået på i lang tid. Hvorfor er det, vi først får noget at vide så sent?
En usikkerhed, der også har fyldt meget for Irene Jensen:
– Vi har levet med utrygheden fra 2011. Her fandt man i første omgang PCB, og dengang hed det sig, at der blot skulle renoveres. Men nu skal husene altså rives ned. Det har altså været hårdt.

Bofællesskaber
Hvornår nedrivningen går i gang er endnu uklar. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan, der gør nedrivningen mulig, men der kan stadig gå et år eller mere, inden højhusene forsvinder.
Og så er der spørgsmålet om, hvad der følger efter på den anden side. Hvad skal der være, der hvor de fem højhuse står i dag?
Noget beboerne har et bud på, selvom de godt er klar over, det måske ikke er så realistisk, siger Ole Larsen, formand for Rheumpark:
– Vi er meget tætte på hinanden her, og det fællesskab forsvinder nu. Det er vi godt nok kede af. Hvis det stod til os, så skulle der bygges bofællesskaber, som vi kunne bo i. Men spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske, og om vi kommer til at opleve det. Det bliver godt nok mærkeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top