Fægteklubben fejrede fødselsdag
fægtning.jpg
Fægteklubben holdt fødselsdag på sin nye træningsbane i Nordvangshallen. Foto: Glostrup Fægteklub
SPORT. Kun tre år gammel har Glostrup Fægteklub allerede fået godt fodfæste i byen. Klubben har afholdt klubmesterskab med pokaler og ekstra børne-fægtning med lyssværd

For kun tre år siden var der stiftende generalforsamling i Glostrup Fægteklub. Klubben er siden da støt vokset og for nyligt endnu engang flyttet til større træningfaciliteter, nu i den nye Nordvanghal. Det var da også her fødselsdagen blev fejret med en masse kage og fægtning for alle aldersklasser i kampen om årets klubmesterskab. De mindste af tilskuerne kunne desuden prøve kræfter med plastikkårder med lys og lyd i på en piste ved siden af de rigtige kampe.
Tidligere i november fik klubben desuden en ekstra fødselsdagsgave da 6. og sidste afdeling af de regionale stævner, MM Vision Cup (for børn og unge) og Kårde Cup (for voksne), blev afholdt i Vipperød ved Holbæk. Her vandt klubben præmien for flest deltagere over serien. På børne- og ungesiden var der mange flotte placeringer og hele tre Glostrupfægtere sluttede i den samlede top 10, mens det i de voksnes rækker var fægtere fra Glostrup der vandt præmier for både bedste herre, bedste veteran og bedste dame.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top