Nej tak til politisk reklame
DEBAT. Af Kenneth Petersen, Tranehaven, 2605 Brøndby

Jeg havde håbet, at man i år skulle spares for at blive bombarderet med diverse reklamer, gruppe og personlige. Men det er åbenbart ikke tilfældet.
Jeg har reklamer nej tak på min postkasse, og alligevel har jeg modtaget en reklame fra en Pia Kofoed om at stemme på hende.
Dårlig timing, der mistede du/partiet én stemme, ligesom andre har udtrykt samme mening.

Svar
Af
Pia Kofoed, kandidat for Socialdemokratiet i Brøndby

DEBAT. Jeg er ked af at erfare, at du opfatter min flyer med politisk information som reklame, det er det ikke.
Jeg har før, jeg sendte familie og venner ud med materialet, undersøgt på nettet, hvordan lovligheden omkring husomdeling af politisk materiale og information var. Det er lovligt, og mit materiale er ikke omfattet af ordningen ”Reklamer – Nej tak”.
Det betyder i denne sammenhæng, at materialer og publikationer, der blandt andet kommer fra kirke, stat, kommune, region og politiske partier, ikke er omfattet af ordningen og derfor godt må puttes i postkasser med ”Reklamer – Nej tak” etiketten på. Det kan man se på Postnords hjemmeside.
Jeg har selv ”Reklamer – Nej tak” på min postkasse, og bliver da også lettere irriteret over alle de pizzareklamer, som uge efter uge havner i postkassen på trods af skiltet, men dem smider jeg bare ud.
Jeg er ked af at min flyer, bliver årsagen til, at Socialdemokratiet i Brøndby mister en stemme, men det vigtigste er, at du bruger din demokratiske ret. Omdelingen af min flyer var jo tænkt som information til borgerne, så de kunne lære mig lidt bedre at kende. Da det er første gang, jeg stiller op, så ville jeg bare gerne fortælle lidt om mig selv og mine mærkesager. Af samme grund har jeg nok været lidt hurtigere ude end de øvrige kandidater, jeg er også på nuværende tidspunkt begyndt, at modtage deres materiale i min postkasse.
De næste par uger vil du nok opleve, at få mere politisk materiale i din postkasse, men jeg håber, du vil kunne tage det positivt, da der først er kommunalvalg igen om fire år.

1 kommentar om “Nej tak til politisk reklame”

  1. Kenneth Petersen siger:

    Der er ikke nogen regel der siger at man ikke må smide reklamer i postkasser
    med reklame nej tak mærkat, men det er en venlig henstilling om ikke at gøre
    det.
    Heller Bladkompagniet og andre er omfattet af nogen regel i denne sammenhæng,
    men respekterer det dog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top