Glostrup Bio fylder 70 år
bio-1947-eksteriør.jpg
Sådan så Glostrup Bio ud udenfor i 1947. Foto: Glostrup Bio
GLOSTRUP. Glostrup Bio har 70-års jubilæum 2. juledag, hvor den gamle biograf fra 1916 blev forladt. Historien har især været præget af familien Langebek, der ejede og drev først den ene og derefter den anden biograf i over et halvt århundrede. Siden er den gået fra at være privatejet, over til at være kommunal og forpagtet ud – til nu at være foreningsdrevet

I et hjørne af mødelokalet på 1. sal i Glostrup Bio finder man et billede, hvorpå Edith Langebek overdrager sin elskede biograf til den nye ejer, Leo Schou i 1974.
Hun fortsatte dog som daglig leder en lille halv snes år endnu, inden hun trak sig tilbage til den rummelige lejlighed over biografen. Da Edith døde som 97-årig i 1996, havde hun tilbragt stort set hver eneste dag i næsten 60 år i familiens biograf, inden hun – meget mod sin vilje – trak sig tilbage til 1. sal.
Historien om filmforevisninger i Glostrup går tilbage til cirka 1910. Det var få år efter, at de første rigtige biografer skød op rundt omkring.
I Glostrup var der dog i starten tale om en rejsebio fra Taastrup, der med jævne mellemrum stillede sit apparatur op på Afholdshjemmet eller Jernbanekroen.
Glostrup var i en rivende udvikling omkring 1. verdenskrig, og en initiativrig murermester og købmand, Anton Nielsen, så mulighederne i de levende billeder. Han byggede byens første biograf i 1916 på hjørnet af Heggelunds Allé og Hovedvejen.
Allerede i 1921 solgte han Glostrup Biografteater videre til en legetøjsfabrikant fra Gentofte, Emil Langebek, Ediths kommende svigerfar. Et biografdynasti var kommet til byen.
2. juledag 1925 blev 26-årige Edith Astrid Martha Stavnshøj, der var datter af en københavnsk sandgraver, viet til den jævnaldrende Poul Langebek, der fungerede som operatør i faderens biograf. Allerede under Emil Langebeks tale til brudeparret slog han fast, at Edith kunne starte med at sælge billetter næste dag og desuden passe butikken i samme bygning, Glostrup-Bazaren, som han havde åbnet i 1922. Her blev der solgt galanterivarer, legetøj og andre småting. Biografen viste stumfilm med klaverledsagelse, indtil talefilmen kom i 1930.

En moderne biograf
Den gamle biograf blev efterhånden for trang og umoderne. Emil Langebek var omkring 1940 langt fremme med planer om at bygge en ny, stor biograf på samme adresse.
Den skulle ud over biografen have flere butikker og lejligheder ud mod Hovedvejen. Projektet var kommet så langt, at der var gennemført licitationer. Men så døde Emil Langebek i 1941. Poul og Edith, der overtog biografen, ville føre planerne videre, men projektet løb ind i problemer med forsyning af byggematerialer på grund af krigen. Da planerne endelig blev realiseret, blev det på en anden adresse, Krogagervej 2, som i 1962 blev omdøbt til Bryggergårdsvej.
Erik Engelstoft fra arkitektfirmaet Ivar Christensen & Erik Engelstoft fik opgaven med at tegne den nye biograf. Engelstoft var faktisk ekspert i biografer og byggede mange på den tid. Glostrup Bio er vel en hans mest uspolerede – trods mange senere ombygninger. På den 1.228 kvadratmeter store grund, hvor den for længst nedrevne Østlige Bryggergård havde ligget, og klos op ad resterne af den Vestlige Bryggergård, blev biografen på 544 m2 opført i røde, håndstrøgne mursten fra Kronborg Teglværk. Den var meget moderne for sin tid.
Ved åbningen havde biografen billetkontor ud mod gaden. Hvor den gamle biograf havde haft 180 sæder, kom der godt 500 i den nye Glostrup Bio. Siden er antallet af stole reduceret til 250, så der er plads til både en scene og selv de længste ben.
Selv om familien ejede biografen, var det ikke en selvfølge, at den også havde bevillingen til at vise film. I den gamle biografs sidste tid havde sognerådet givet Poul Langebek tilladelse til at vise film de næste fem år – på betingelse af, at han ville vise bedre film og holde bedre justits blandt publikum.

Borgere kæmpede med
Da Poul Langebek døde allerede som 52-årig i 1951, skulle Edith kæmpe en hård kamp mod sognerådet for at beholde bevillingen. Sognerådsformand Valdemar Hansen var imod, og han ville ikke indstille hende til Justitsministeriet, der dengang bestemte den slags. Bevillingen blev slået op, og 25 lagde billet ind. Først da de brave glostruppere havde indsamlet 5.000 underskrifter til støtte for Edith Langebek, gik sagen i orden.
Endelig kunne den nye sal indvies med reception og særforestilling juledag og første offentlige spilledag 2. juledag, hvor der var forestillinger klokken 4, 6, 8 og 10. Billetpriserne spændte fra 2,50 kr. for en plads på sofarækken til 80 øre for en børnebillet til de forreste rækker med træbænke. Begge aftener oplæste den 12-årige Lissie Larsen, der var klædt i nationaldragt, en versificeret prolog til biografens pris.
Den første film var De Pokkers Unger med Henry Nielsen, Tove Maës, Sigrid Horne-Rasmussen, Preben Neergaard, Knud Heglund samt en masse børn fra ”Gaden og Gaarden”. Sognerådsformand Valdemar Hansen var den første, der skrev i familiens scrapbog, hvor man finder hilsner fra mange glostrupborgere og branchefolk.

Ny ejer
Edith Langebek nåede at fejre biografens 25-års jubilæum, inden biografen i 1974 blev solgt til dens sidste private ejer, Leo Schou. Han var direktør for filmudlejerselskabet Constantin Film og en kendt mand i filmbranchen. Prisen blev sat til 750.000 kroner, og i handelen indgik en aftale om, at Edith Langebek kunne blive boende i lejligheden. Hun fortsatte de følgende 8 – 9 år som daglig leder, og i 1975 fejrede hun sit personlige 50-års jubilæum i branchen.
Schou moderniserede i 1976 biografen gennemgribende og reducerede antallet af stole fra 520 til 388. Efterhånden blev konkurrencen hårdere for biograferne, hvoraf mange fra 1970-erne og frem lukkede og blev til for eksempel supermarkeder. Det skete dog ikke i Glostrup, men det var tæt på.
Schou tog en snak med borgmester Martin Nielsen, der til Folkebladet udtalte:
– Det vil være et stort tab for kommunen, hvis man ikke længere har dette kulturelle tilbud til kommunens borgere.
Kommunen købte biografen i 1983 for 1.1 million.

Forening tager over
29. august 1983, da Gunnar Larsen var blevet borgmester, blev der underskrevet en forpagtningskontrakt med Annette og Hans Holme, der tidligere havde forpagtet biografen i Greve. Annette og Hans var dygtige og lavede alting selv. Det gik fint i mange år, men efterhånden blev tiderne sværere. Selv om forpagtningsafgiften blev sat ned fra 60.000 kroner årligt i starten til 1.000 kroner de sidste år, ville det ikke kunne løbe rundt med nye forpagtere, da parret besluttede at holde op for at nyde pensionistlivet i Værløse. Denne situation medførte en hidsig debat i kommunalbestyrelsen og ikke mindst i Folkebladets spalter. Alle ville gerne have en biograf, men langtfra alle var enige i, at det skulle være en kommunal opgave at drive den.
Den daværende kulturudvalgsformand, Henning Richard Jensen tog i 1999 initiativ til, at der blev indkaldt til et folkemøde om biografens fremtid. Tilslutningen var overvældende, og det besluttedes at stifte en forening til støtte for biografen. Mange ville gerne være aktive i denne forening, og 12. marts 2000 stiftedes foreningen Sofarækken, der i dag har omkring 600 medlemmer – hvoraf over 90 arbejder som frivillige i biografen.
Foreningens første formand var tidligere skoledirektør Verner Halmø, der i 2004 blev afløst af Henning Richard Jensen. Siden 2012 har Arne Christensen været formand. Lotte Warming blev ansat som biografleder. Kommunen drev altså fortsat biografen og aflønnede biograflederen. Det praktiske omkring filmforevisningerne er siden blevet varetaget af foreningens frivillige.
2008 blev et skelsættende år for Sofarækken. Det blev besluttet, at Sofarækken fremover skulle stå for driften af biografen, mens kommunen fortsat skulle eje selve bygningen og støtte driften med en årlig bevilling. Alle var tilfredse med den ordning, som fortsat er gældende. Samme år fik foreningen Glostrup Kommunes kulturpris.

Flere renoveringer
En biograf med store krav til teknik og komfort skal ofte renoveres og fornys. I Sofarækkens tid er foyeren gennemgribende fornyet i 2002. Det gamle billetkontor under facadens buer blev nedlagt og arealet inddraget i foyeren, der således blev næsten 25 kvadratmeter større. Foyeren blev dengang totalt renoveret, og der kom nyt linoleum i 2015. Salen blev renoveret i 2006, hvor der kom nye, lydabsorberende vægge, nyt lærred, nyt fortæppe og digitalt lydanlæg. I 2012 fulgte anden del af renoveringen af salen med nye stole og ny gulvbelægning. Loftet blev malet og blev ved samme lejlighed forsynet med de flotte, runde lamper.
I 2007 byggede biografens aktive en stor scene, hvor der er god plads til orkestre, bands og alt muligt andet. Muligheden for at bruge salen til koncerter blev yderligere styrket, da salen i 2015 fik installeret koncertlyd med store højttalere og mikserpult.
I 2011 blev filmfremvisningen, der indtil da havde foregået med flere kilometer lange filmstrimler, erstattet med digital film. Dette forbedrede kvaliteten betydeligt og betød store besparelser på transport af film.
I 2018 er det besluttet at flytte de gamle toiletter fra øverste foyer og ned i nederste, hvor der inddrages tidligere vaskerum og tørrerum. Dette vil forøge pladsforholdene betydeligt i øvre foyer og forbedre muligheden for udnyttelse af biografen f.eks. til erhvervsarrangementer.

Fyldt med foreninger
Glostrup Bio er en premierebiograf og forsøger hele tiden at vælge de bedste film under det vilkår, at der kun er én sal. Ud over de almindelige fremvisninger har biografen tilbud til skoler og foreninger samt SeniorBio og BabyBio. Siden 2015 har biografen vist opera fra Metropolitan Opera i New York.
Flere foreninger har også base i Glostrup Bio. Udover medlemsforeningen Sofarækken fra 2000 startede i 2003 Glostrup Filmklub for Børn og Unge. Omkring 600 børn fordeler sig i sæsonen efter alder og ser en masse gode film for et beskedent kontingent. I 2014 startede en filmklub for de voksne, BogartBio, der viser seks reprisefilm plus en ekstra for et meget rimeligt kontingent.
Foreningen Glostrup Kulturhus blev stiftet i 2016 og har siden været et stort aktiv for især byens musikliv. Der arrangeres en stribe koncerter indenfor mange genrer i løbet af sæsonen. De fleste koncerter afholdes i Glostrup Bio, men der har også i samarbejde med Glostrup Sogn været afholdt koncerter i byens to kirker. Foreningen samarbejder i stigende omfang med kommunen om andre arrangementer, herunder Glostrup Festival.
Glostrup Bio er trods sine mange år på bagen en uundværlig del af byens og egnens kulturliv. Der er mere liv i huset på Bryggergårdsvej end nogensinde, og ambitionerne er høje med hensyn til fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top