Basic Examples:
Tid til at tage afsked
DSC_6544.jpg
Niels Jørgensen fra Venstre blev ikke genvalgt ved kommunalvalget i november. Onsdag takkede Henrik Rasmussen (K), borgmester, ham for et langt og godt samarbejde. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Onsdag var det tid til at tage afsked med flere medlemmer af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk, da de ikke opnåede genvalg i november

Da kommunalbestyrelsen onsdag den 20. december holdt møde, var det sidste gang i den nuværende periode. Det var derfor tid til at tage afsked med et par af kommunalbestyrelsens medlemmer, der ikke opnåede genvalg.
Henrik Rasmussen (K), borgmester, benyttede lejligheden til at takke alle for et godt samarbejde i den forgange periode.
Et medlem fik dog en særlig hilsen med på vejen, nemlig Niels Jørgensen fra Venstre, der ikke blev genvalgt ved kommunalvalg i november.
For selvom Henrik Rasmussen og Niels Jørgensen er medlemmer af hver sit parti, og ikke altid har været enig om de forskellig emner, så har de, ifølge Henrik Rasmussen haft mange gode år sammen i kommunalpolitik i Vallensbæk:
– Du og jeg, Niels, har siddet i kommunalbestyrelsen sammen i 24 år. Politik er ikke altid retfærdig i forhold til, om man bliver valgt eller ikke. Sådan er det jo, når man går ind i det. Det gælder både dig og de andre, vi er jo kommet tæt på hinanden, og jeg synes, det er svært, når vi ikke længere skal lave politik sammen. Men sådan er demokratiet jo også. Tak til jer alle for de mange gode snakke og diskussioner, vi har haft sammen. Det, vi jo trods alt alle har til fælles, er, at vi alle vil Vallensbæk.
Blandt de øvrige, der heller ikke opnåede genvalg var Niels Karlsen fra Socialdemokratiet og Søren Mayntz fra De Konservative. De blev også takket af såvel Henrik Rasmussen samt de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top