Børnehave har vokseværk
Vesterled-Børnehave.jpg
Børnehaven i Vesterled bliver større. Foto: Jesper Ernst Henriksen
BRØNDBY. Taget den forventede befolkningsvækst i betragtning kommer der til at mangle institutionspladser i Brøndbyvester. Derfor skal Børnehaven Vesterled udvides

Da politikerne i Brøndby har en forventning om, at der i løbet af de kommende år vil ske en befolkningstilvækst i byen, ikke mindst i forbindelse med projektet på Kirkebjerg, forudser de, at der kommer til at mangle institutionspladser.
Derfor besluttede de, på deres seneste møde i december, at Børnehaven Vesterled skal udvides med yderligere en vuggestuegruppe, så institutionen fremover har to vuggestuegrupper.
Udvidelsen er budgetteret til at koste fire mio. kr., og vil finde sted i forlængelse af den renovering og udvidelse, der på nuværende tidspunkt er i gang i institutionen.

Der vil mangle pladser
Ifølge mødematerialet til punktet ser det ud til, at der fremover skal etableres mange nye institutionspladser i Brøndbyvester. Teknisk Forvaltning forventer således, at der i modsætning til den nuværende kapacitet på i alt 606 pladser (i 2017 og 2018, red.) i 2026 vil være et behov for 1090 institutionspladser i Brøndbyvester. Teknisk Forvaltning forventer, at der i 2026 er behov for samlet set 2946 institutionspladser i Brøndby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top