Elena skal bære fanen til OL
Elena-Rigas_VARK_fanebærer_foto-Lars-Møller.jpg

DK: 20180109, Brøndby, Danmark: Idrættens Hus. Pressemøde og præsentation af Elena Rigas som Danmarks Fanebærer ved vinter OL i Pyeong Chang 2018. Kulturminister Mette Boch og fanebærer Elena Rigas Foto: Lars Møller UK: 20180109, Brøndby, Danmark: Idrættens Hus. Pressemøde og præsentation af Elena Rigas som Danmarks Fanebærer ved vinter OL i Pyeong Chang 2018. Kulturminister Mette Boch og fanebærer Elena Rigas Photo: Lars Moeller

Elena Rigas fra Vallensbæk Rulleskøjteklub skal bære fanen ved indmarch ved det kommende vinter-OL. Her ses hun sammen med Kulturminster Mette Bock (LA) ved præsentationen. Foto: Lars Møller
VALLENSBÆK. Speedskateren Elena fra Vallensbæk Rulleskøjteklub skal bære fanen med Dannebrog, når der den 9. februar er åbningsceremoni ved vinter-OL i PyeongChang

Når den olympiske ild om kort tid tændes vinter-OL, og det danske OL-hold går indmarch på det olympiske stadion i sydkoreanske PyeongChang, bliver det med speedskateren Elena Rigas fra Vallensbæk Rulleskøjteklub (VARK) i front med Dannebrog.
Danmarks Idrætsforbund har besluttet, at æren som fanebærer tilfalder den 21-årige speedskater, der har haft en forrygende sæson.
21-årige Elena Møller Rigas har været medlem af Vallensbæk Rulleskøjteklub siden klubben blev etableret og har mange flotte resultater på samvittigheden.
Den unge rulleskøjteløber blev bidt af is, da hun som mange andre rulleskøjteløbere trænede på is om vinteren.
– Jeg havde været med til EM i rulleskøjter tre gange, inden jeg skiftede til is, fortæller Elena.
”I et rulleskøjteløb er man typisk 40-50 mennesker i feltet, på is er man to på banen samtidig i de fleste discipliner og har ingen fysisk kontakt. Det er også kortere distancer end på rulleskøjter, og man holder én fart hele vejen, forklarer hun.
I december vandt Elena sølvmedalje ved World Cuppen i Calgary. Det var den første danske World Cup-medalje i speedskating nogensinde. I den samlede World Cup blev Elena Rigas nummer fem.
– De fornemme resultater sammenholdt med en god personlighed gør, at vi i Danmarks Idrætsforbund har valgt Elena Rigas som dansk fanebærer ved åbningsceremonien til vinter-OL i PyeongChang, siger Morten Rodtwitt, chef de mission for det danske OL-hold i PyeongChang.
– Det er en kæmpe ære at skulle gå forrest med fanen til OL-åbningsceremonien. Det er jeg sindssyg stolt over. Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver, når jeg træder ind på det olympiske stadion med Dannebrog i hånden, men det bliver med garanti specielt. Jeg glæder mig, siger Elena Rigas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top