Foredrag om at være ramt af alkoholmisbrug
Liv-Nimand-Duvå-pressefoto.jpg
Forfatter Liv Nimand Duvå holder den 8. februar, med udgangspunkt i sin roman, Vi er vel helte, foredrag i Kulturhuset Kilden om at være barn af en alkoholisk forælder. Foto: Pressefoto
BRØNDBY. Med afsæt i sin roman Vi er vel helte fortæller Liv Nimand Duvå om at være barn af en alkoholiker og sætter dermed fokus på et væsentligt emne

Ifølge Danmarks Statistik oplever hver femte ung, at deres forældres alkoholforbrug er et problem.
Det er en oplevelse debutant Liv Nimand Duvå (f. 1987) har haft helt inde på livet. I romanen Vi er vel helte tegner hun et usentimentalt billede af at være pårørende til en alkoholiker.
I romanen skildres hovedpersonen Billies relation til sin alkoholiserede far og mødet med sundhedsvæsenet. Under foredraget læser Liv Nimand Duvå passager op fra romanen, og redaktør Erik Scherz Andersen er med på scenen, hvor han stiller spørgsmål til romanen og de oplevelser, der ligger bag, oplevelser som ofte trækker tråde fra Liv Nimand Duvås egne erfaringer.
Der er også mulighed for, at publikum kan stille spørgsmål til Liv Nimand Duvå undervejs.

Foredraget foregår torsdag 8. februar kl.15.30 i Kulturhuset Kilden, Nygårds Pl. 31, 2605 Brøndby. Der er fri entré.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top