Glostrup Kommune støtter hvid januar
COLOURBOX11842936.jpg
Danskerne fårrigeligt med alkohol i december, så det er en god ide at tage en pause i januar, mener Lars Thomsen. Foto: Colourbox
GLOSTRUP. Jul er lig med flere kalorier og mere alkohol. Og januar er lig med slankekure og udsalg. Nu breder en ny tendens sig. Den nye kur hedder hvid januar - alkoholfri måned

Hvid januar er en måned helt uden alkohol. Idéen er at tage en længere periode uden alkohol. Altså ingen vin, ingen øl og ingen spiritus i en måned. På den måde får du brudt vanen, mærker en forskel på energikurven, vægten og ikke mindst pengepungen.
Lars Thomsen (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Glostrup Kommune, støtter kampagnen.
– Vi støtter hvid januar, fordi det er en positiv og anderledes måde at komme ud til borgerne på. Budskabet er vendt 180 grader og har fokus på de positive sider og de fordele, der er ved at holde en alkoholfri måned. Det er ikke sådan ’man plejer at gøre’, men vi tror, der er brug for et frisk pust, hvor vi støtter en ny og sundere kultur, siger han.

Bryd vanen
For mange er alkohol blevet en vane. For de fleste er det svært at lægge livsstilen om, hvis ikke man tager en beslutning og handler. Derfor er hvid januar en god anledning for dig, der gerne vil drikke mindre – og leve sundere. En måned helt uden alkohol sætter fokus på forbruget, du bliver mere bevidst om, hvor og hvornår genstande og tomme kalorier ryger ned. Det har for mange den positive effekt, at forbruget bliver lavere – også på længere sigt.
– Hvis man gerne vil drikke mindre og leve sundere, kan hvid januar være en rigtig god anledning til at ændre sine vaner. Og hvis du bliver spurgt, hvorfor du ikke drikker, så siger du bare: Jeg holder hvid januar, siger Lars Thomsen og uddyber:
– Med hvid januar er det tanken, at man skal bryde vanen og mærke, hvad en længere periode uden alkohol gør for en. Måske mærker man, at man sover bedre og får mere energi og overskud. For mange får det også den positive effekt, at forbruget også på længere sigt bliver lavere, fortæller Lars Thomsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top