Pelsen var populær
Red_3016-3.jpg
Der var modeshow med inspiration i det kommende vinter OL. Foto: Kopenhagen Fur
GLOSTRUP. Der var masser af gæster til modeshow og skindudstilling hos Kopenhagen Fur i lørdags

Allerede en halv time inden dørene åbnede, var der kø foran hoveddøren hos Kopenhagen Fur i Glostrup. Der var nemlig åbent hus i lørdags med udstilling af de fineste, sjællandske minkskind og et pelsmodeshow. Flere hundrede mennesker nød dagen, og de fik mulighed for en god snak med minkavlerne, der kunne vise nogle af Danmarks bedste minkskind frem.
Og der var ikke mindst stor interesse for at se en af Kopenhagen Furs buntmagere sy i nogle af de fine minkskind, som de danske minkavlere producerer 18 millioner af hvert år.
Modeshowet var i de Olympiske Leges tegn i anledning af det forestående vinter OL i Sydkorea, som Kopenhagen Fur sponsorerer.
Og der var pelse for enhver smag i de velkendte OL-farver.
Desuden var der stor interesse for at deltage i konkurrencen om en frakke med pels fra Oh! by Kopenhagen Fur. Den heldige vinder udtrækkes i denne uge og får direkte besked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top