Basic Examples:
En mand med fornemmelse for græs
HLA_5463.jpg
Det har overrasket Chris Hague, hvor stor lyst, der er til at hjælpe uden for banen. Her hjælper nogle af tilhængerne fra Sydsiden med at dække banen til. Foto: Heiner Lützen Ank
SPORT. Det er Chris Hague, der har ansvaret for græstæppet på Brøndby stadion, der med ham er blevet prisbelønnet. Selv mener han, hans job blot går ud på at give spillerne de bedste arbejdsbetingelser og det bedste er, når hans arbejde ikke får for stor opmærksomhed

Mandag den 21. maj bliver sæsonens sidste kamp i Alka Superligaen fløjtet af.
Selvom intet endnu er afgjort, her hvor forårssæsonen igen bliver sat i gang, ser det bedre ud for Brøndby IF, end det har gjort i flere år.
For lige nu indtager holdet andenpladsen i turneringen og tanken om, at de blå-gule, efter slutfløjtet den 21. maj, igen skal have hængt guldmedaljer om halsen og løfte mesterskabspokalen, er ikke helt urealistisk. Slet ikke.
Sker det ovenikøbet på hjemmebane, vil stadion eksplodere i blå-gul konfetti og der vil være fest over hele Brøndby. I flere dage.
Et sted på stadion vil der den dag sidde en englænder og glæde sig. Naturligvis vil han tage del i festlighederne. Men han vil samtidig hævde, at når alt kommer til alt, har han bare passet sit arbejde og sørget for, at spillerne har de bedste arbejdsbetingelser.
Men ikke desto mindre vil han have en stor andel i, at Brøndby IF igen kan kalde sig landets bedste.
Englænderen hedder Chris Hague og er baneansvarlig, eller groundsman som det hedder på engelsk.
Det er således Chris Hagues fornemmeste opgave at sørge for, at græsset på stadion, træningsbanen bag stadion samt et par andre baner giver fodboldspillerne de bedste arbejdsbetingelser.
Faktisk arbejder Chris Hague i følge eget udsagn hver dag for, at spillerne ikke lægger mærke til hans indsats.
– Det bedste er, når de går fra banen og ikke siger noget. Det hele handler om dem og græsset skal sådan set bare være i orden og noget, man ikke lægger mærke til. Jeg taler med dem efter kampen, men hvis ikke de rigtig har noget at sige, er det godt.

Sammen med Sydsiden
Vi står i det ene hjørne af den træningsbane, som netop er blevet skabt bag stadion.
Græsset er kommet op, og den første træningskamp er spillet. Et par maskiner kører rundt udenfor banen, da der endnu mangler at blive opført nogle bygninger.
Det er en grå januardag. Ganske vist uden sne og frost, men ikke desto mindre en klassisk dansk vinterdag.
Mange ville her blot se en byggeplads med noget græs. Men Chris Hague, der har en universitetsuddannelse i greenkeeping, ser meget mere:
– Her er 12.000 kvadratmeter fuldt opvarmet træningsbane. Græsset består af ti procent plastik. På den måde kan vi skabe stabilitet på denne tid af året, hvor græsset stadig kæmper med temperaturen. Spillerne foretrækker naturligt græs, Men med denne form for kunstgræs kan vi skabe den stabilitet, der er vigtig for spillerne. Så alle forhold taget i betragtning, er det her et godt kompromis.
Den nye træningsbane giver superligaspillerne, men senere på året også andre spillere, mulighed for at spille på et trætæppe som det, der ligger inde på stadion.
Græs der ikke er rullet på, men vokset naturligt frem:
– Vi har planeret jorden og rulle et tæppe ud i lange baner. Derefter er der kommet jord og noget sand på, og så har vi sået græsfrø. Det har taget cirka seks uger, inden græsset var helt fremme.
Et arbejde Chris Hague fik hjælp til:
– Der var nogle af gutterne fra Sydsiden, der meldte sig til at komme og hjælpe med at rulle tæppet ud. Selvom jeg kommer fra England, hvor fodbold fylder meget, er jeg faktisk overrasket over, hvor meget opbakning, der er fra lokalsamfundet her. Tilhængerne møder ikke bare op om søndagen, men følger med på daglig basis.

Som de store stadions
46-årige Chris Hague er ikke hvem som helst indenfor kunsten at vedligeholde sports- og fodboldbaner.
Han indledte karrieren på Wembley Stadium, hvorefter han kom til FC København.
Her modtog han i 2012, som den første, hæderen for årets bane i Alka Superligaen.
I 2015 tog Chris Hague turen til Brøndby. På et tidspunkt hvor græsset på stadion fik massiv kritik. Siden har han stået i spidsen for det restaureringsarbejde, der sidste sæson kulminerede med, at Brøndby IF modtog hæderen for landets bedste bane.
Ved siden af dette har Chris Hague i flere omgange hjulpet til ved verdensmesterskaber, europamesterskaber og afrikanske mesterskaber. Plus en hel del andet.
Så nok er Hany Mukhtar, Johan Larsson og Teemu Pukki stjernerne på banen.
Men i internationale græskredse er Chris Hague en superstjerne.
Noget han ikke taler højt om. For det er, som han igen og igen understreger, nemlig the boys, der er i centrum og skal underholde, ikke ham.
Men faktum er, at Chris Hague har indført det såkaldte Hybrid græssystem, som blander naturligt græs og kunstgræs og bruges flere steder rundt på de store baner i Europa.

Visse udfordringer
Der er særlig fire faktorer, Chris Hague skal holde øje med:
– Det er meget de samme teknikker, man bruger i landbruget. Men temperatur, luft, nedbør og lys er det, der er vigtigt og betyder noget for græsset, særlig temperaturen.
Af den grund er det heller ikke græsset, Chris Hagus først kigger på, når han går ind på nyt stadion. Men snarere de faktorer, der giver græsset liv og vækst:
– Jeg kigger først på omstændighederne, om der for eksempel kommer lys ind på stadion. Derefter kigger jeg på græsset for at se, hvilken farve det har.
Kigger man på vækstfaktorerne på Brøndby Stadion er der nogle udfordringer at forholde sig til:
– Solen går jo ned bag Sydsiden. Det betyder, at lyset forsvinder dele af året. Vi har derfor nogle udfordringer med lyset, særligt her i vintermånederne. Men det er jo det, jeg får løn for at forholde mig til.

Skal komme sig
Et vigtigt element for fodboldspillere, og idrætsudøvere generelt, er restitutionen, altså den proces der skal sørge for, at de kommer tilbage til toppen af deres ydeevne.
Også for græsset er det vigtigt at restituere, fortæller Chris Hague:
– Grosæsonen begynder fra cirka marts, så når kampene begynder her i starten af februar, så er det nok, rent græsmæssigt, en anelse for tidligt. Hertil kommer udfordringerne med lyset. Men som sagt kan det, at der er kunstgræs i græsset, være med til at forbedre restitutionstiden for græsset.
Ser man på verdensplan, skal græsarterne måles i tusinder, hvorimod man i Danmark og Skandinavien er nede i et par hundrede græsarter. De mest almindelig typer herhjemme er Eng­rapgræs, Rødsvingel, Hvene og Rajgræs. Det er den sidste, der hovedsageligt bliver brugt i Brøndby:
– Vi bruger forskellige varianter, alt efter, hvad vi gerne vil have det til, for eksempel at gro hurtigt eller langsomt. Men det er primært Rajgræs, vi bruger.
Og helst bruger Chris Hague frø og ikke græsruller:
– Der kan være situationer, hvor det skal gå hurtigt. Men jeg foretrækker frø, da det normalt vil være bedre end rullegræs. Desuden er det økonomisk mere rentabelt. Det er også en faktor, der er væsentlig at holde sig for øje.

Ikke stresse græsset
Når først sæsonen er begyndt og der regelmæssigt spilles kampe på stadion, skal græsset passes og plejes. Her er klipning et væsentligt tema:
– Når grosæsonen er i fuld gang, klipper vi græsset fire-fem gange op til en kamp. Efter kampen rydder vi op og forbedrer. Men ellers giver vi græsset ro, aller helst en hviledag, så det ikke stresser for meget. For sagen er, at vi faktisk klipper det kortere, end det er naturligt for denne type græs. Derfor skal det også have ro, så vi ikke ødelægger dets groevne.
Chris Hague holder et billede frem af en stor græstot. Hvis det var sådan, græsset fik lov til at se ud på stadion, ville fine, lange afleveringer langs jorden øjeblikkelig forsvinde ud af fodbold.
– Stresshåndtering af græsset er en vigtig del af vores arbejde. Man skal huske på, at græsset, som det er på stadion, ikke befinder sig i sine naturlige omgivelser. Dermed er stressbalancering et afgørende fokuspunkt for os.
Chris Hague peger på en række grafer, der viser de rigtige vækstbetingelser for græs:
– Men det er jo også derfor, jeg har studeret det her i fire år. Så vi kan kontrollere græssets vækst.

Det gror hver dag
Det er mærkeligt at stå her på Brøndby Stadion en dag i januar.
Om nogle måneder, hvis det hele går op i en højere enhed, er det igen blevet tid til mesterskab og medaljer her på stadion.
Glæden fra Sydsiden og resten af stadion vil i så fald kunne høres langt omkring. Men i dag er Sydsiden tom.
Et par af dem, der normalt står dernede på kampdage, går i stedet rundt inde på græsset. De har meldt sig til frivilligt at give banen et vinterdække på. Så græsset er helt klar, når den første kamp skal spilles.
Vi står og kigger på de unge mænd. Da spørgsmålet om, hvorvidt Chris Hague er med på at få taget et foto, peger han ind på banen:
– Skal vi ikke spørge dem i stedet?
Chris Hague tager sin vinterjakke af og rækker den til en af de frivillige, så BIF-logoet kan komme med på fotoet.
Chris Hague vil ikke være i centrum. Den rolle må andre tage på sig.
Han er blot en mand, der ved alt om græs og som dagligt arbejder for, at the boys har de bedste arbejdsbetingelser:
– Det er en daglig ting. Græsset gror dag og nat. Det er i grunden så enkelt, som det. Nå ja, så er der temperaturen og lyset og alt det andet. The boys spiller i weekenderne, men græsset gror alle dage. Så vi holder øje med det alle dage. Det er det, det handler om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top