Basic Examples:
Fattigfolkene i Brøndby Strand taber yderligere økonomisk terræn
DSC_0976.jpg
Hvis man bor i Brøndby Strand, er man blandt de mennesker, der har den laveste indkomst i Hovedstadsområdet. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Indkomstforskellen mellem rig og fattig i Hovedstadsområdet vokser. Indkomstudviklingen nord for København går stærk, mens den næsten er gået i stå vest for København. Så de fattige i Brøndby Strand får endnu længere op til de rige i Klampenborg

”For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Sådan siger Jesus ifølge evangelisten Mattæus et sted til sine disciple.
Selvom ordene angiveligt lød for flere tusind år siden og intet har at gøre med moderne indkomstfordeling at gøre, så rammer de meget plet her i 2018.
I hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Undersøgelsen viser nemlig, at indkomstudviklingen er størst i områderne nord for København, mens den er mindst, på grænsen til at være gået i stå, vest for København, blandt andet i Brøndby Strand.
Således var den gennemsnitlige indkomst efter skat i 2930 Klampenborg 604.000 kr. i 2010, mens den i 2016 var steget til 745.000 kr. Dermed er den gennemsnitlig indkomst steget med 23 procent.
Ser man på tallene for 2660 Brøndby Strand, fortæller de en helt andet historie. Her var den gennemsnitlige indkomst i 2010 nemlig 219.200 kr. efter skat og 222.500 i 2016. En stigning på 3.300 kr. eller 1,5 procent.
En udvikling, der bliver yderlig understreget, hvis man inddrager de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet.
Med andre ord så forbliver borgerne nord for København ikke alene med at være de rigeste, de oplever også en klart større indkomststigning end borgerne vest for København. Dem, nord for København, der har i forvejen, får endnu mere.

Bare blevet større
Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), siger om tallene:
– Indkomsterne har udviklet sig skævt i hovedstadsområdet i de senere år. Mens de rigeste områder nord for København virkelig oplever heftige indkomststigninger, er indkomstudviklingen næsten gået helt i stå på den københavnske vestegn.
Desuden peger Jonas Schytz Juul på, at de seneste års økonomiske vækst er skævt fordelt:
– I Klampenborg, som er den absolutte højdespringer, er indkomsten vokset med over 140.000 kr. i gennemsnit siden krisen. På vestegnen er indkomsten vokset med 3.000-4.000 kr. i samme periode. Det er dybt bekymrende, for det siger noget om, at den vækst, vi har oplevet siden krisen, er utrolig skævt fordelt.
Overfor Folkebladet uddyber Jonas Schytz Juul:
– Der var naturligvis også forskel på at bo i Klampenborg og Brøndby i 2010, men tallene understreger, at forskellen er blevet endnu større.

Boliger spiller ind
Ifølge Jonas Schytz Juul er der flere årsager til, at den skæve indkomstfordeling har udviklet sig så markant:
– Beboerne nord for København har både haft en stigning i indkomst, men har også nydt godt af en række politiske tiltag, blandt andet de seneste skattereformer. Tilsvarende har den førte politik ramt de dårligst stillede hård, blandt andet igennem kontanthjælpsloftet.
Også udviklingen i boligmarkedet har spillet ind, siger Jonas Schytz Juul:
– Boligkvartererne i for eksempel Klampenborg er langt mere attraktive end i for eksempel Brøndby eller Ishøj, hvor en stor gruppe bor i almene boliger. Hertil kommer, at flere politiske tiltag har tilgodeset boligejerne og ikke beboere i blandt andet almene boliger.
På spørgsmålet om, hvorvidt der er noget at gøre ved udviklingen, siger Jonas Schytz Juul:
– Vi ved erfaringsvist, at en opgangskonjunktur, som vi befinder os i nu, vil hjælpe flere af de dårligst stillede ind på arbejdsmarkedet, Det kan måske hjælpe lidt.
Men der skal også landspolitisk handling til, understreger Jonas Schytz Juul:
– Et emne, der har afgørende indflydelse på den skæve udvikling, er boligpolitik, altså at man fra landspolitisk side ser på, hvordan fordelingen af forskellige boligformer er. Det kræver, at man i større stil forholder sig politisk til emnet.
Og her er Jonas Schytz Juul ikke så optimistisk:
– Man kan godt tillade sig at sige, at den politiske vilje til at gøre noget ved den uheldige udvikling er lille. Man har i stedet ført en politik, for eksempel skattepolitik, der har begunstiget de rige.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Tallene er opgjort på ækvivaleret disponibel indkomst, 2018-priser.
Tallene er opgjort på baggrund af postnumre

1 kommentar om “Fattigfolkene i Brøndby Strand taber yderligere økonomisk terræn”

  1. Jacob siger:

    Brøndby Kommune har kun sig selv at takke for de massive sociale- og økonomiske udfordringer.
    Boligmassen består næsten udelukkende af lejeboliger, som hovedsageligt, erfaringsmæssigt og nødvendigvis bebos af borgere uden de store indtægter.
    Fra kommunalbestyrelsens side (og især socialdemokraterne med Kent Magelund i spidsen) gør man intet for at tiltrække ressourcestærke familier, for den kommunale udligningsordning skæpper godt i kommunekassen, og den sovepude og det vælgergrundlag, som det fører med sig, ønsker man ingenlunde at sætte over styr.
    Det er en skam, for vi kommer aldrig videre, og samtidig kan vi se familier med høje indkomster og gode sociale forhold rykke ind i bl.a. Irmabyen på den anden side af kommunegrænsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top