Nyt navn med tegnsprog
HLA_0431.jpg
Der var naturligvis mange klapsalver, da det nye navn blev afsløret. Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Onsdag skiftede Støttecenter Hovedstaden navn til CFD Glostrup. For at understrege at stedet hjælper døve med særlige behov

Onsdag var der fest på Jernbanevej i Glostrup. Sådan en med officielle taler, gæster og mad i receptionsrigtige størrelser.
Men selvom der var god grund til at fejre, var stemningen, eller rettere støjniveauet, ikke som ved de fleste andre fester.
For latteren, småsnakken og festtalen foregik i næsten tavshed, men derimod med kraftige, intense og mange armbevægelser.
Det, der nemlig blev fejret, var, at det, der tidligere officielt har heddet Støttecenter Hovedstaden og som tilbyder en række sociale, arbejds- og uddannelsesrelaterede tilbud rettet mod døve, der har særlige behov og forudsætninger, onsdag skiftede navn til CFD Glostrup.
CFD er landets største leverandør af serviceydelser til døve samt mennesker med høretab og med syns- og høretab og har under forskellige navne eksisteret siden 1869.
Den private nonprofit erhvervsdrivende fond tilbyder blandt andet tolkning for døve i forskellige sammenhænge.
Men har desuden flere andre tilbud, en del af disse knyttet til forskellige centre over hele andet, altså blandt andet det i Glostrup.
Centeret i Glostrup har hidtil heddet Støttecenter Hovedstaden, men skiftede det altså onsdag ud med CFD Glostrup.

Et sted at hente støtte
Blandt talerne var Kurt Faber-Carlsen, chef for CFD, der indledte sin tale med en bekendelse:
– Det går op for mig, da jeg ser gavebordet, at jeg ikke har noget med til jer. Det er jeg ked af. Men jeg tænker, at det navneskilt, I skal have i døren, det vil vi som landsorganisation gerne give.
I sin tale understregede Kurt Faber-Carlsen desuden, at CFD Glostrup løser en lang række forskellige opgaver, men at støttedelen, altså at støtte døve, der har udfordringer i forhold til for eksempel uddannelses.
Hanne Steen, leder af CFD Glostrup, fortalte via en powerpoint-konkurrence om stedets historie og kunne blandt andet fortælle, at CFD Glostrup samarbejder med 27 kommuner på Sjælland og at der er sket en stigning i det antal personer, der får hjælp af CFD Glostrup, men at der samtidig er blevet færre ressourcer til de enkelte.

Støttende rammer
Blandt de tilbud, CFD Glostrup tilbyder, er Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), et uddannelsesforløb hvis formål det er at give unge med særlige behov, muligheden for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer. I CFD Glostrups tilfælde altså rettet mod unge døve.
En af de unge, der benytter dette tilbud og som altså var med til receptionen, er Eda Erkul. Hun har blandt andet timer i dansk og matematik, ligesom hun arbejder med madlavning og kommunikation. Eda Erkul kan godt lide at komme i CFD Glostrup:
– Jeg er glad for at komme her. Jeg kan gode lide de andre elever og lærerne og jeg kan godt lide at lære noget nyt.
Eda Erkul har tidligere været elev i en specialklasse, men det var ikke let:
– Det har været svært for mig at lære. Men her på CFD Glostrup får jeg god hjælp. Jeg kunne godt tænke mig at gøre mine 9. og 10. klasses eksaminer færdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top