27 medaljer til unge svømmere
Svømning.jpg
Svømmerne fra GSK tog hjem med 27 medaljer. Foto: Gitte Enemærke
SPORT. Weekenden bød på god svømning, da Glostrup Svømmeklubs yngste konkurrencesvømmere var på besøg hos Hvidovre Svømmeklub

Lørdag deltog 17 af Glostrup Svømmeklubs (GSK) yngste konkurrencesvømmere i et venskabs stævne i Frihedens Idrætscenter, hvor Hvidovre Svømmeklub var vært for denne nye stævneform. Udover Glostrup og Hvidovre var der også svømmere fra Vest-Brøndby og Roskilde svømmeklubber.
Klubbens svømmere, som til daglig svømmer på talenthold T2 og T3 i GSK, er mellem 7 og 9 år og er dermed en del af fremtiden for konkurrencesvømningen i Glostrup.
For enkelte af svømmerne var det deres første stævne, så der var spænding og nervøsitet i luften da de 17 svømmere var omklædt lørdag formiddag. Det var en stor udfordring for dem alle, men svømmerne klarede det med stor vilje og fight.
De unge svømmere svømmede mere end op til deres personlige bedste og alle slog deres individuelle rekorder i flere af de discipliner, de hver især deltog i. Ud over de individuelle rekorder blev der også svømmet 27 medaljer hjem fordelt på 11 guld, 9 sølv og 7 bronze, så fremtiden ser lys ud for konkurrenceholdene i GSK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top