Asger og de andre tog en runde for syge børn
HLA_5409.jpg
Fredag deltog eleverne på Brøndbyøster Skole i et velgørenhedsløb til fordel for lungesyge børn. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Fredag løb eleverne fra Brøndbyøster Skole velgørenhedsløb for lungesyge børn

– Jeg har løbet tre runder og jeg håber, jeg kan tage tre mere.
Halvdelen af tiden er gået i det velgørenhedsløb for børn med lungesygdom, som eleverne på Brøndbyøster Skole fredag deltog i.
Asger fra 0c har sat tempoet ned. Der skal samles kræfter til den sidste del af turen.
– Min mor giver ti kr. for hver runde, jeg løber, så hvis jeg kan klare seks runder, så bliver det 60 kr. Og fire runder giver 40 kr.
Velgørenhedsløbet var en del af Team Rynkebys Skoleløb 2018 og indtægterne fra løbet går ubeskåret til Børnelungefonden.
Eleverne på Brøndbyøster Skole løb i 40 minutter på en 800 meter lang rute og havde forinden lavet sponsoraftaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top