Den sidste ”Jack” på scenen i Glostrup Bio
Four-jacks.jpg
James Rasmussen er den sidste aktive af de oprindelige Four Jacks. I tirsdags besøgte han Glostrup Bio. Foto: Holger Pedersen
GLOSTRUP. Glostrup Bio havde forpremiere på filmen ”Så længe jeg lever” med foredrag af James Rasmussen, der var med i Four Jacks

27. februar havde Glostrup Bio en meget velbesøgt forpremiere på filmen om John Mogensen: Så længe jeg lever. Før filmen, underholdt James Rasmussen, den sidste fra legendariske Four Jacks, som stadig er aktiv sanger. Han sang en god håndfuld sange som Den vilde vind, Æselsangen, Tom Dooley og Mandalay. Mellem sangene serverede han anekdoter fra livet på landevejene med John Mogensen.
Four Jacks bestod ud over James Rasmusen af Bent Werther, Poul Rudi og – først og fremmest – John Mogensen. Da gruppen blev opløst i midten af 1960’erne opholdt James Rasmussen sig gennem en årrække i USA, hvor han både producerede musik og spillede den.
John Mogensen fik fra 1971, især med hittet Der er noget galt i Danmark, en stor solokarriere. Hans liv bød på mange opture og nedture, og filmen Så længe jeg lever, har det hele med. Rasmus Bjerg er, som James Rasmussen fortalte til de mange, der var mødt op i Glostrup Bio, fantastisk overbevisende som troubadouren John Mogensen.
Filmen kan ses igen i Glostrup Bio fra den 8. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top