Ny formand for Socialdemokratiet
E5B9925.jpg
Annette Normind Thomsen er ny formand for Socialdemokratiet i Glostrup. Foto: Privat
GLOSTRUP. Annette Normind Thomsen overtager formandsposten i Socialdemokratiet i Glostrup

Socialdemokratiet i Glostrup har den 15. marts 2018 afholdt sin ordinære generalforsamling. Hidtidige formand Torben Jensen stillede ikke op igen, hvorfor der skulle findes en ny formand. Valget faldt på Annette Normind Thomsen, som blev valgt ved kampvalg.
– Jeg har boet i Glostrup i snart 18 år, og de seneste otte år har jeg været aktiv i Skolebestyrelsen på Glostrup Skole. Det er vigtigt for mig at engagere mig i den by, som jeg bor i, og være med til at sikre en udvikling på blandt andet børne- og skoleområdet. Det er naturligvis ikke de eneste interesser, men en af dem, som har haft mit største fokus, siger hun.
Der venter også andre spændende opgaver i fremtiden.
– Nu glæder jeg mig til at være med til at påvirke de spændende opgaver, som Glostrup står overfor med blandt andet letbanen, bymidten mv., fortsætter Annette Normind Thomsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top