Nyt folkeoplysnings­udvalg i Vallensbæk
Folkeoplysningsudvalget.jpg
Det nye folkeoplysningsudvalg i Vallensbæk er netop blevet udpeget og ses her (dog ikke Anette Eriksen, der ikke var til stede). I april holder udvalget temamøde, for at drøfte deres arbejde. Foto: Vallensbæk Kommune
VALLENSBÆK. De tolv nye medlemmer af folkeoplysningsudvalget er klar til at arbejde for at understøtte kommunens kultur-, idræts- og fritidsliv

Folkeoplysningsudvalgets opgave er at understøtte det frivillige og folkeoplysende arbejde i Vallensbæk Kommune. Folkeoplysningsudvalget skal også sikre de tværgående initiativer og indsatser på tværs af alle foreninger i Vallensbæk.
Udvalget godkender blandt andet nye folkeoplysende foreninger, fordeler tilskud, indstiller til de årlige frivilligpriser og er høringspart på foreningsområdet.
Der er valg til udvalget hvert fjerde år og tolv nye medlemmer er netop blevet valgt. Anette Eriksen, Ricky van Overeem og Nina Lumby Pinto Ferreira repræsenterer kommunalbestyrelsen.
Fra idrætsforeningerne er valgt Carl Eltorp, Henning Boe, John Sørensen og Torben Simonsen. Liff Behrendt skal sidde i udvalget for børne- og ungdomskorpsene, Karina Waage-Jensen er repræsentant fra voksenundervisningsområdet, og Jørgen Wenning og Palitha Amarasinghe repræsenterer fra de øvrige foreninger. Endelig er Ingolf Mathiesen valgt som repræsentant for Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.
Som noget af det første afholder udvalget temamøde i april, hvor de næste fire års arbejde skal drøftes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top