Penge på skoleskemaet
HLA_3720.jpg
Catrine Bryntesson og Morten Rasmussen fra Danske Bank i Glostrup har netop besøgt 8d på Brøndbyøster Skole i forbindelse med årets udgave af Pengeugen. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. For nylig havde elever over hele landet besøg af folk, der til hverdag arbejder med penge. Folkebladet tog med på besøg i 8d på Brøndbyøster Skole og lærte om ÅOP og aktier

– Hvordan fungerer det i grunden med aktier?
Da Folkebladet ankommer til 8d’s klasselokale på Brøndbyøster Skole, er man allerede i gang med de store pengespørgsmål.
For et par uger siden afholdt Finans Danmark, interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark, i samarbejde med blandt andet Danmarks Matematiklærerforening, for fjerde gang pengeuge.
Pengeugen sætter fokus på undervisning i privatøkonomi i grundskolens ældste klasser, ved at bankpersonale og andre, der arbejder med penge og finans til hverdag, tager på besøg i skoleklasser.
Denne onsdag er det Catrine Bryntesson og Morten Rasmussen fra Danske Bank i Glostrup, der er på besøg hos eleverne på Brøndbyøster Skole.
Morten Rasmussen hiver en bog frem:
– Man skal forestille sig at en aktie i princippet er et stykke papir, hvor man har en lille andel i en virksomhed.
– Og det er vigtigt, hvis man køber aktier, at man er villig til at tabe penge.
Der bliver nikket stille fra eleverne.

Husk ÅOP
Et skema, der viser tre forskellige former for lån, bliver hevet op på klassens storskærm.
Morten Rasmussen peger på skærmen:
– Hvis der er noget, man ønsker sig meget, så skal man ud og låne pengene, hvis man ikke selv har dem. Her kan i se tre forskellige former for lån.
Eleverne kigger på boksene på skærmen.
– Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad forskellen er på afdrag og renter.
Ingen byder ind med et svar.
– I kan se, at sådan et lån består af mange forskellige dele. Men det, der er vigtig at have fokus på, er det, der hedder ÅOP. Det er den samlede pris for lånet udtrykt i procent per år af det beløb, som man får til disposition. Det er altså det vigtigste nøgletal, når man sammenligner lån, og dermed kan I se, at det lån, der i første omgang virkede bedst, faktisk ikke er det.

Godt med pengefolk
Jakob Ek Jensen, synes, det er godt, at han og klassekammeraterne lærer noget om penge:
– Det er fint, at vi lærer om det her. For det kan godt virke lidt indviklet, og så er det godt at få besøg af nogen, der ved noget om det.
Det er dog ikke alle pengebegreber, der denne dag flyver gennem lokalet, der er fremmede for Jakob Ek Jensen:
– Jeg er ved at spare op til en computer, så jeg ved godt, hvad opsparing og renter er.
Også for Frederikke Larsen er flere af begreberne kendte i forvejen:
– Min mor har selv virksomhed, så vi taler noget om de forskellige begreber derhjemme.
Alligevel er det ifølge Frederikke Larsen godt at få sat fokus på emnet:
– Jeg synes, det er interessant, at der kommer nogen og fortæller om det.

Samfundsansvar
Hos Finans Danmark, der er initiativtager til pengeugen, er man godt tilfreds med forløbet, fortæller Kenneth Joensen, juridisk direktør:
– Vi vil gerne tage et samfundsansvar ved at sætte fokus på økonomi og tale om emner som opsparing og renter med eleverne.
Noget kunne tyde på at behovet er til stede, mener Kenneth Joensen:
– I år har 16.000 elever deltaget. Det er rekordmange. På denne måde kan vi være med til at fortælle om et emne, der er vigtig for mange.
Som juridisk direktør i Finans Danmark er Kenneth Joensens hverdag langt fra virkeligheden i 8d i Brøndbyøster. Alligevel er der god læring at hente begge veje, mener han:
– Det er godt for os at komme ud i virkeligheden og møde eleverne. Når jeg og mine kolleger er ude for at undervise, møder vi videbegærlige børn og unge, der for eksempel godt har hørt om et budget, men aldrig selv lavet et. Så laver vi et sammen.
Et af de emner, Kenneth Joensen mener, det er vigtigt at tage op med eleverne, er kviklån:
– Vi taler ofte om kviklån. Det er noget, elverne møder i deres hverdag, og som de godt ved, ikke er en god ting. Men hvorfor det ikke er, ved de ikke. Vi taler så om de udfordringer, der er i forbindelse med kviklån. Det er nok et af de steder, hvor vi kan gøre en konkret forskel igennem pengeugen.

Det rigtige nummer
Tilbage på Brøndbyøster Skole. Eleverne sætter sig ned efter en lille pause.
En del af årets udgave af pengeugen er nogle små film, som eleverne har set på forhånd. De handler alle om digital sikkerhed.
– Har I prøvet at betale med Mobilpay?
Catrine Bryntesson kigger ud over klassen. Stort set alle elever sidder med hænderne i vejret.
– Det er vigtigt, når man betaler via Mobilpay, at man er sikker på, at det er den rigtige, der får pengene. Ellers kan det være svært at få pengene tilbage.
Catrine Bryntesson, Morten Rasmussen og eleverne i 8d taler videre om nethandel, nem-ID og sikre koder.

Man kan se mere om pengeugen på pengeuge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top