Sag om misbrug af børn for retten
BRØNDBY. Onsdag skal sagen mod en 47-årig pædagogmedhjælper og spejderleder for retten i Glostrup. Flere anklagepunkterne relaterer sig til hans tid som spejderleder i Brøndby

Onsdag skal en 47-årig tidligere pædagogmedhjælper i Albertslund og frivillig spejderleder i Brøndby for retten i Glostrup.
Han er tiltalt for i en lang række tilfælde at have udsat mindreårige børn for seksuel misbrug og krænkelser.
Ifølge anklageskriftet er der tale om i alt 47 forhold. Heraf relaterer de syv sig til hans virke som frivillig spejderleder i Brøndby.
Ifølge anklageskriften har han således i flere tilfælde under spejderlejre afklædt sovende børn og udsat dem for forskellige former for seksuel overgreb.
Ligeledes har han ifølge anklageskriftet i en lang række tilfælde begået overgreb mod børn i den institution i Albertslund, hvor han har været ansat som pædagogmedhjælper, ligesom han har filmet børn under omklædning i svømmehallen i Albertslund og Brøndby.
Yderligere har manden ifølge anklageskriftet i en lang række tilfælde filmet overgrebene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top