Basic Examples:
Tid og sted
TID OG STED. Arrangementer i uge 11

Generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse
BRØNDBY.
Tirsdag d. 13. marts 2018 holder Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Brøndby generalforsamling. Det foregår kl. 19 i Kulturhuset Kilden. Arrangementet er gratis, åben for alle og kræver ikke tilmelding.


Foredrag om fødder i Diabetesforeningen
VALLENSBÆK.
Onsdag den 14. marts Kl. 19.00 indbyder Diabetesforeningens lokalforening i Vallensbæk til foredrag med statsautoriseret fodterapeut Winnie Lindersson, der vil fortælle om pasning og pleje af fødder og hvad der kan ske ved manglende pasning.
Winnie Lindersson vil fortælle om, hvordan man undgår nogle af følgevirkningerne af diabetes, hvis man forstår at pleje sine fødder på en ordentlig måde. Fodplejen kan selvfølgelig også være gavnlig viden for ikke-diabetikere.
Foredraget foregår på Korsagergård, Vejlegårdsvej 121 i Vallensbæk. Der er gratis adgang, alle er velkomne. Foreningen byder på gratis kaffe og sund kage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top