Boligafdeling frygter for renovering
HLA_3810.jpg
Gillesager/Lindeager skal renoveres, men formanden for afdelingen frygter, Landsbyggefonden ikke har midler til at hjælpe. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Det blev ja til forslaget til en helhedsplan i Gillesager/Lindeager i Brøndby. Men hvornår beboerne kan få deres renovering, er uvist

Beboerne i Gillesager/Lindeager stemte søndag den 15. april ja til det renoveringsforslag, som teknisk rådgiver og Bo-Vest havde udarbejdet.
Det er dog, mener Bo-Vest, uklart, hvornår renoveringen kan indledes.
Ifølge Bo-Vest har regeringen med sit forslag om at finansiere indsatsen mod parallelsamfund med midler fra Landsbyggefonden, nemlig gjort renoveringer over hele landet usikre.
De 12 mia. kr. regeringen har øremærket til indsatser i boligområder vil ifølge Bo-Vest betyde, at hårdt tiltrængte renoveringer i områder, der ikke er på ghettolisten vil blive udskudt i en længere periode.

Renoveringer skal der til
Gillesager/Lindeager er bygget i midten af 1960’erne og trænger til en grundig renovering, fortæller Birgitte Mortensen, formand i Gillesager/Lindeager:
– Vi har en del nedslidte, små lejligheder, hvor beboerne i vinterhalvåret har svært ved at holde en ordentlig temperatur. Der skal foretages facaderenovering, vores installationer har opbrugt deres levetid med en masse løbende reparationer til følge. Gavlene er præget af dårlig isolering og skimmelproblemer. Der skal foretages betonreparationer, og der er behov for udskiftning af vinduer og døre. Vores køkkener er meget nedslidte og utidssvarende, og de fleste af dem er over 50 år gamle, og bør også udskiftes.
Derfor frygter Birgitte Mortensen for konsekvenserne, hvis så store midler fra Landsbyggefonden skal gå til bebyggelser i ghettoområder:
– Nogle af vores renoveringsbehov kan ikke udskydes, og arbejdet skal udføres, ligegyldigt hvad. Det betyder, at vores huslejestigning vil blive væsentligt højere, fordi vi ikke kan få den fornødne hjælp fra Landsbyggefonden. Hos os betyder det, at vi får en større husleje for boliger, der ikke er attraktive. Der vil blive foretaget lappeløsninger, hvor der burde ske udskiftninger, med større driftsudgifter til følge. Det er en fælles samfundsopgave at bekæmpe parallelsamfund. Det kan man ikke tørre af på lejerne alene.

1 kommentar om “Boligafdeling frygter for renovering”

  1. Brian Madsen siger:

    Hvad formanden IKKE skriver er at en del af lejlighederne skal lægges sammen, hvilket vil betyde – forudsat at helhedsplanen bliver til noget – at de de 2 værelses lejligheder der findes nu på omkring 75 kvm vil blive REDUCERET til lejligheder på 50 kvm . Årsagen er at de lejligheder der nu er på ca 80 kvm skal udvides så de bliver liger over 100 kvm .

    Det kalder bestyrelsen og Rambøll der skal stå for renoveringen for fremskridt . Jeg kalder det omvendt Robin Hood : Dem der har noget, skal have mere, og dem der har lidt skal afgive en del af deres boligareal .

    Jeg er en af dem der stemte klart nej til planen da den stinker, og fordi vi har en bestyrelse der ingen kontakt har med virkeligheden , og den eneste årsag til at de sidder er nok at ingen gider overtage deres makværk af en helhedsplan .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top