Et nyt stort valg står for døren
DSC_1331.jpg
Den 23. maj er der valg til skolebestyrelserne i blandt andet Vallensbæk. Ricky van Overeem opfordrer forældre og værger til at stemme. Foto: Heiner Lützen Ank
Af Ricky van Overeem, Løkketoften 26, Vallensbæk

For mindre end fire måneder siden var der kommunalvalg, og et af de to største emner var kvaliteten af folkeskolen, og mange af de 8.553 personer, som stemte, må formodes at have haft en klar holdning til folkeskolen, det var i hvert fald et emne som kunne bringe sindene i kog.
Den 23. maj 2018 skal forældre og værger til de 2.035 folkeskoleelever vælge nye skolebestyrelser, som skal gøre deres indflydelse gældende for de kommende år, her er altså tale om et valg som indirekte berører cirka 6.000 borgere mere eller mindre dagligt, så jeg kan kun opfordre alle forældre og værger, som ønsker indflydelse og måske i særdelshed kritikerne, til at overveje i den kommende tid, om ikke skolebestyrelsesarbejdet kunne være noget for dem. For kun ved aktivt at bidrage til arbejdet kan man gøre sin indflydelse gældende. Jeg kan kun drømme om, at vi på alle tre skoler får en god debat op til valget og at der kommer kampvalg på alle tre skoler, så flest mulige får deres indflydelse gjort gældende. For det er trods alt over en tredjedel af kommunes borgere, som er i kontakt med folkeskolen. Så byd ind, og godt valg til jer alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top