Film og fotofestival indtager Brøndby
FB02.jpg
Elever fra Produktionshøjskolen i Brøndby er torsdag på hjemmebane ved årets Zoom Festival. Deres fotografiske evner kunne man blandt andet se på forsiden af Folkebladet tidligere i år. Foto: Rosa Palskov Hansen og Cecilie Gjerlev
BRØNDBY. Den landsdækkende film- og fotokonkurrence for produktionsskoleelever, Zoom Festival, kommer på torsdag til Brøndby

På torsdag vil der være masser af glade og spændte unge mennesker i Kulturhuset Kilden.
Denne dag bliver der nemlig afholdt Zoom Festival, en konkurrence for elever på landets produktionsskoler med værksteder inden for film, TV og fotografi.
Festivalen arrangeres af de deltagende skoler i fællesskab, men bliver altså afholdt i Brøndby.
Det er Kent Max Magelund (S), borgmester, der byder velkommen til de over 100 elever fra seks produktionsskoler i hele landet, der deltager.
Henrik Ledet, underviser på Produktionshøjskolen i Brøndby og koordinator for Zoom Festivalen, mener, festivalen passer godt ind i skolens daglige arbejde:
– Vi oplever, at eleverne i det daglige, på trods af ofte store personlige udfordringer, arbejder målrettet og selvstændigt med produktioner inden for film, TV og fotografi og elevernes deltagelse i det forpligtende og udfordrende produktionsfællesskab på produktionsskolerne giver mening. Vi er derfor stolte over at kunne præsentere elevproduktioner og vise elevernes engagement for en større offentlighed ved årets Zoom Festival.

FAKTA
Zoom Festival finder sted torsdag d. 12. april kl. 16.00 – 18.30 i Kulturhuset Kilden.
Alle er velkomne. Der er gratis adgang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top