Mere hæder kan være på vej til ungeinitiativ
StenLerche1.jpg
I begyndelsen af marts modtog Sten Leche fra Brøndby IF prisen for årets initiativ. Nu kan det hædrede projektet vinde endnu en pris, Den Kriminalpræventive Pris 2018. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Ved foreningsfesten, Aktiv 2018, blev projektet Fra gaden til Brøndbyernes IF hædret som årets initiativ. Nu kan projektet vinde endnu mere hæder

Da det lokale foreningsliv blev fejret i begyndelsen af marts, var projektet Fra gaden til Brøndbyernes IF, der løb med hæderen for årets initiativ.
Nu er der så chance for, at projektet kan vinde endnu en pris. For når Det Kriminalpræventive Råd, der arbejder for at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet, holder årsmøde den 10. april er projektet nemlig blandt de tre nominerede til Den Kriminalpræventive Pris 2018.
Projektet, der ledes af Mohamad Saleh fra Ungeindsatsen i Brøndby Kommune har til formål at flytte unge fra en gadeorienteret livsstil til et aktivt foreningsliv med solide netværk igennem en tilknytning til Brøndbyernes IF.
Der er således oprettet et seniorhold og et ungdomshold og der er afholdt forældresamtaler og forældremøder. Målet er, at de unge får kompetencer i forhold til at forpligte sig positivt, overholde aftaler, udvikle kammeratskab og mestre dialog. Og så skal de unge gerne motiveres til uddannelse og beskæftigelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top