Basic Examples:
To nye gokart medaljer
Gokart-1.jpg
Marcus Skjellerup fra BGK vandt i Vojens. Foto: BGK
SPORT. To BGK’ere har hentet medaljer hjem. Marcus Skjellerup vandt et løb i Vojens og William Wulf blev nummer to i Sverige

To medlemmer fra Børnenes Gokart Klub (BGK) fra Brøndby, fik i forrige uge medaljer.
Marcus Skjellerup vandt finalen overlegent i 1. afdeling af Dansk Super Kart, der blev kørt i Vojens. Han fik en 2. plads i tidtagningen, to heatsejre, en 3. plads i heat 3 og 2. plads i prefinalen. Det betød, at han startede fra P2 i finalen. Her fik han en fænomenal start og tog 1. pladsen, inden banens første sving var nået. Og her blev han liggende som ’ensom majestæt’, indtil han kørte først over målstregen med hele 4,672 sekunder ned til nummer to. Marcus Skjellerup vandt dermed årets første afdeling af Dansk Super Kart.

Sølvmedalje
Også klubkammeraten William Wulf kom hjem med en medalje. Han var til dobbeltløbet i 1. afdeling af Sydsvenskans Kart Champion Cup 2018 og i 1. afdeling af Swedish Kart League 2018, der blev holdt i Helsingborg.
Han vandt det første heat, blev nummer tre i andet heat, nummer to i prefinalen og nummer to i finalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top