Asylligaen gæstede Brøndby
IMG_1351-Bornholmerne-FB.jpg
Lørdag blev der spillet fire kampe i Asylligaen i Brøndby. Brøndbyborgmester Kent Max Magelund var med for at heppe på. Foto: Brøndbyernes IF
SPORT. Lørdag blev fire kampe i Asylligaen afviklet i Brøndby. Per Bjerregaard er en af kræfterne bag Asylligaen

Asylligaen, en fodboldturnering, som blev startet i efteråret 2016, har det formål at give voksne asylansøgere fysisk aktivitet, opmuntringer i dagligdagen, sociale netværk samt skabe kontakt til det lokale foreningsliv.
Håbet er således, at der kan skabes de bedste forudsætninger for en vellykket integration gennem introduktion til fællesskabet i idrætsforeningerne samt gensidig forståelse mellem asylansøgerne og lokalsamfundet.
En af de drivende kræfter bag dette projekt er Per Bjerregaard, tidligere formand for Brøndbyernes IF.
Og lørdag blev der afviklet kampe i Asylligaen i netop Brøndby, på banerne bag Stadionhal 1.
Der blev således spillet i alt fire kampe i Asylligaen.
Kampene i lørdags var, udover at indgå i turneringen, tænkt som en lancering af, at Asylligaen igen i år deltager på Folkemødet på Bornholm.
Asylligaen deltager i år med seks hold, delt i 2 puljer, kvinde og herre. I hver pulje deltager et Asylligahold, et hold af tidligere landsholdsspillere og et hold bestående af politikere/kendisser. Den tidligere internationale topdommer Kim Milton dømmer alle kampene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top