Brøndbys skoler befinder sig midt mellem udfordringer og initiativer
Brøndby-Strand-Skole.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Kommunalbestyrelsen har netop behandlet den nye kvalitetsrapport for skolerne i Brøndby. Rapporten peger på kendte udfordringer og mulige forbedringer

”Set over en længere årrække og i forhold til elevgrundlaget er de samlede resultater for skolerne i Brøndby tilfredsstillende. Der ses som ofte før udsving, der ikke altid kan forklares. Men tendensen er, at det faglige niveau er stigende i relation til landsgennemsnittene.”
Sådan hedder det i indledningen til den kvalitetsrapport for skolerne i Brøndby, som netop er blevet offentliggjort. En rapport som var til debat, da der var kommunalbestyrelsesmøde den 18. april.
Videre i indledningen hedder det:
”Senest offentliggjorde den borgerlige tænketank, Cepos, i september 2015, at Brøndby Kommunes folkeskoler under ét, i perioden fra juni 2010 til juni 2014, har forbedret sine faglige resultater målt på elevernes sociale baggrund fra en placering fra nummer 92 til 25 ud af samtlige kommuner i landet.”
Med andre ord: Forvaltningen og politikere er tilfredse med skolerne i Brøndby, men bliver glade for skolerne, når de medtænker de socioøkonomiske vilkår, der gør sig gældende for Brøndby.

Socioøkonomiske faktor
Kvalitetsrapporten gennemgår såvel lokale som nationale målsætninger samt en lang række resultater for forskellige prøver for eleverne.
For eksempel er det et nationalt mål, at andelen af elever, der testes som gode i matematik i 2020, er 80 procent.
I forlængelse af dette gennemføres der i såvel Brøndby som andre steder nationale test i matematik i 3. og 6. klasse. Om resultaterne for Brøndby hedder det:
”På 3. klassetrin ligger Brøndby Kommunes resultater noget fra landsresultaterne, og med nogle udsving mellem skolerne. Der har været progression de to foregående år, hvorimod andelen af elever der er gode til matematik er en del fra landsgennemsnittet i år. På 6. klassetrin er der i år en mindre forskel mellem kommunens samlede resultat og landsgennemsnittet.”
Et andet fokusområde er skolens evne til at mindske betydningen af social baggrund. Her hedder det om skolerne i Brøndby:
”I Brøndby Kommune har man blandt andet på skoleområdet i mange år arbejdet med at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til deres faglige resultater.”
Målet er altså, at eleverne i stadig mindre grad skal være negativ påvirket af deres sociale baggrund.
Om resultatet af dette arbejde hedder det:
”Når resultaterne af de nationale test i læsning/dansk sættes i relation til elevgruppens sammensætning (socioøkonomisk reference) viser resultaterne, at skolerne i Brøndby samlet set gennem de seneste fire skoleår er blevet bedre til at løfte eleverne udover det forventede resultat. Resultaterne for de nationale test i matematik viser, når de sættes i relation til elevsammensætningen, at Brøndbys skoler løfter eleverne med noget svingende resultat mellem årstallene på 3. klassetrin. På 6. klassetrin svarer testresultaterne samlet set til det forventede, med en stigende tendens når skolernes socioøkonomiske elevsammensætning tages i betragtning.”
Desuden viser rapporten, at karaktergennemsnittet for Brøndby Strand Skole i de bundne prøvefag er 6,9, for Brøndbyvester Skole er det tilsvarende gennemsnit 6,4 og for Brøndbyøster Skole er tallet 6,8.

For meget fravær
Rapporten indeholder også et afsnit om elevernes trivsel i skolen. Her viser det sig, at eleverne i Brøndby stort set trives som gennemsnittet af danske skoleelever. Indenfor de fire områder der er målt, faglig trivsel, ro og orden, social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, ligger tallet for Brøndby kun lige under landsgennemsnittet.
I forhold til et andet element i elevernes hverdag, ligger Brøndby dog på den forkerte side af landsgennemsnittet, nemlig hvad angår elevfraværet. Der bliver her skelnet mellem tre kategorier, lovligt fravær, ulovligt fravær og sygefravær. Således er det ulovlige fravær på landsplan 1 procent, mens det i Brøndby er oppe på 1,7. Tilsvarende er sygefraværet på landsplan 3 procent, mens det i Brøndby er på 3,6 procent.
Da politikerne diskuterede rapporten på kommunalbestyrelsesmødet den 18. april, var elevfraværet også et af de punkter, der blevet hevet frem. Således sagde Arno Hurup Christiansen (S), formand for Børneudvalget:
Der er særlig et emne, vi skal have fokus på, nemlig elevernes fravær.
Dog var Arno Hurup Christiansen samlet set godt tilfreds med rapportens resultater:
– Det viser sig, at de ressourcer, vi investerer, rykker noget. På mange af parametrene ligger vi på landsgennemsnittet. Det er jo ikke et mål i sig selv, men når vi tænker på, at inden vi afsatte de mange ressourcer, som vi har, så lå vi på flere punkter under landsgennemsnittet. Vi er i god dialog med skolerne.

Styrke og udfordringer
Hos de øvrige partier mente man også, at rapporten dels var positiv og dels pegede på emner, der skal arbejdes med. Således sagde Steen Andersen fra Enhedslisten:
– Det er en god rapport, fordi den peger på en bred vifte af tiltag, der allerede er sat i gang. Når jeg ser den lange liste af tiltag, der er listet op, og når vi så samtidig tænker på, at vi arbejder på tværs i §17, stk. 4-udvalget, så tænker jeg også, at vi har sat nogle strukturer i gang, som er vigtige.
Et billede Vagn Kjær-Hansen fra Socialistisk Folkeparti kunne genkende:
– Den her rapport er et billede på, hvad vi kæmper på, men også viser de mange ting, der går godt. Vi får kredit for, at vores skoler er rigtig gode til at løfte vore elever udover det, man kunne forvente ud fra deres udgangspunkt. Det er jo positivt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top