Henckelldansere dansede sæsonen af
Afdans.-vandmænd-jpeg.jpg
Den 21. april afholdt Henckell Dans afdansningsbal. Det store finalenummer havde havtema. Foto: Henckell Dans
SPORT. Der har netop været afdansningsbal hos Henckell Dans. Blandt andet med et nummer, der foregik under havet

Henckell Dans fejrede sit 35. afdansningsbal- og show i Stadionhal 1 lørdag den 21. april.
Alle elever fra tre til 70 år var på gulvet tre gange i forskellige numre, så alle fik danset meget.
Der blev vekslet mellem de forskellige dansearter, disco, hip hop, jitterbug, rock’n roll, linedance og modedansene, girly og modern dance.
De fire formationer, der skal deltage ved Danmarksmesterskaberne i Horsens i juni, var naturligvis også en del af showet.
Showet var garneret med forskellige shownumre, blandt andet et hvor et af parholdene dansede Olsenbanden, så Egon, Benny, Kjeld og Yvonne var genoplivet igen.
Et andet hold dansede jitterbug som ældre pensionister med rollator og krykker.
Showet sluttede med et finalenummer, der foregik under det bølgende hav, med blæksprutter, havfruer, krabber, vandmænd og hajer m.m. Her var en stor del af eleverne aktive på gulvet.
Det hele var sat sammen af instruktørene Lonni Henckell, Cecilie Ancher Honoré, Cecilie Ekstrøm og Tina Hedegaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top