Kollegieboliger på vej til Brøndby
BRØNDBY. En udvikler er villig til bygge 500 nye kollegieboliger. Det skaber politisk glæde og bekymring hos naboerne

I begyndelsen af året fik Brøndby Kommune en henvendelse fra en udvikler der ønsker at opføre 500 kollegieboliger på Brøndbyøster Boulevard 22, ved siden af politiskolen.
I forbindelse med den igangværende diskussion om en boligpolitik i Brøndby, har der længe været et fælles politisk ønske om at skabe nogle ungdoms- og studieboliger i Brøndby.
Derfor falder henvendelsen ifølge Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik og Miljøudvalget også i god jord:
– De (udvikler, red.) vil gerne skabe en moderne campus-ejendom med gode faciliteter for studerende. De 500 ungdomsboliger er indrettet med eget badeværelse og et minikøkken. Dermed kan man få boligsikring til huslejen. Der bliver fælleskøkkener og gode fællesrum, festlokale og motionsrum samt gode fællesarealer udenfor. Altsammen for at skabe et attraktivt sted at bo for unge under uddannelse. Det var et tema i valgkampen, at Brøndby skal have nogle ungdomsboliger. Der mangler kollegier i stor stil i hele hovedstadsområdet. Derfor håber jeg at projektet bliver til noget.

Frygter for larm
Der er dog visse udfordringer i forbindelse med projektet. Det kræver nemlig en dispensation for to lokalplaner for området, lokalplan 118 og 147.
Således må der ifølge lokalplan 147 kun bygges op til fjerde etage. Men da udvikler ønsker at bygge en tagterrasse, der svarer til en femte etage, kræver det altså en dispensation.
Om det siger Vagn Kjær-Hansen:
– Den står allerede i den vedtagne lokalplan, men er ved en fejl ikke angivet på den planmæssigt korrekte måde. Den skal formelt være en femte etage, og derfor kræves der en dispensation til tagetagen.
Netop tagterrassen skaber imidlertid bekymring hos naboerne. Martin Wulff og Kristina Stenholt bor på Lindehjørnet, lige ved politiskolen og er dermed tætte naboer til de kommende kollgieboliger:
– Et samlingssted på taget for så mange unge mennesker vil give en masse larm. Vi forudser, at der ofte vil være fester med høj musik, og tænker også at almindelige komsammen vil give en del støj, når det drejer sig, om så mange unge mennesker, siger Kristina Stenholt.
Og det er ikke kun, hvis udvikler får en dispensation, Kristina Stenholt frygter, der vil komme larm:
– Vi kan forstå på Teknisk forvaltning, at lokalplanen er formuleret sådan, at der kan etableres tagterrasse på bygningen. Problemet er, at der kun er givet tilladelse til fire etager, så bygherre kan, hvis han ikke får dispensation til fem etager, bygge tre etager og så lovligt etablere tagterrasse på fjerde etage.

Mulighed for fællesskab
Den bekymring kan Vagn Kjær-Hansen sådan set godt forstå:
– Jeg forstår godt, at naboer og genboer ikke ønsker larm på kollegiets tag dag og nat, og det er bestemt heller ikke meningen. Kollegiet skal naturligvis overholde de almindelige regler for larm, lige som vi andre heller ikke må åbne vinduerne og lade radioen spille højt. Det er blandt andet politiets opgave at gribe ind, hvis det alligevel sker, og jeg er overbevist om at kollegiets ejer heller ikke ønsker at blive uvenner med naboerne.
Desuden mener Vagn Kjær- Hansen, at fællesarealer generelt er godt:
– Både imellem bygningerne og på tagene. Det synes jeg også vi skal holde fast i her, ganske som vi vedtog det for to år siden. Studerende skal også have gode muligheder for at være udenfor, når den lunefulde danske sommer tillader det.

2 kommentarer om “Kollegieboliger på vej til Brøndby”

  1. Steen Andersen ( Enhedslisten Brøndby) siger:

    Der er ikke politisk glæde hele vejen rundt. Prisen på disse studieboliger kan meget vel vise sig at være den største udfordring. Vi har formodninger om at priserne kommer til at ligge mellem 5-6000 kr/md for en bolig på 18 m2. Vi ved også fra danske studerendes fællesråd, at smertegrænsen for en studiebolig ligger på 3500 kr/md. Nu er det således at et af de nærtliggende almene boligselskaber også har budt ind på studieboliger til en pris på netop 3500kr/md. Tilbage står nu, hvad ville de studerende foretrække ? en husleje som spiser størsteparten af en SU, eller en husleje bestemt demokratisk i et alment boligselskab, hvor overskuddet vender tilbage til lejerne fremfor profit i et privat selskabs lommer. Dette tema blev rejst af repræsentanter fra den almene sektor på det seneste boligpolitiske temamøde med kommunalbestyrelsen. Til trods for det kommer den nye boligpolitik til udtryk i virkeligheden, hvor studerende kommer til at betale prisen for en ensidig boligpolitik, som kun tjener de private investorers interesser.

  2. Steen Andersen siger:

    Der er ikke politisk glæde hele vejen rundt. De nye studieboliger vil givetvis ligge i prislejet 5-6000 kr/md for en 18m2 bolig. De danske studerendes fællesråd konkluderer i en nylig rapport at smertegrænsen for en alm studerende vil ligge på 3500kr/md. Et nærtliggende alment boligselskab har budt ind på studieboliger i samme område, til en pris af netop 3500 kr/md. Nu er spørgsmålet så, hvad vil de studerende foretrække ? en husleje som stort set spiser hele SUén, eller en husleje bestemt af et demokratisk funderet alment boligselskab, hvor overskuddet vender tilbage i boligselskabets kredsløb, fremfor i lommerne, som profit hos et privat selskab. Det er Brøndby kommunes nye boligpolitik i praksis, og som man kan læse andet sted i Folkebladet, så er kun Enhedslisten i mod en boligpolitik, som fremover vil favoriserer privatudlejning fremfor udlejning i demokratisk og alment regi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top