Naturen styrker din sundhed
Sundhedsdag.jpg
Lørdag er der aktiviteter som snobrødsbagning i Rådhusparken. Foto: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Foråret er over os, og det er nu, man skal ud og nyde naturen. Det kan man få inspiration til på lørdag i Glostrup

Når vi mærker vinden i håret, kulde om næsen eller solens varme stråler på ryggen så starter en række biologiske reaktioner i kroppen. Forskning viser, at eksempelvis lyset har en positiv indvirkning på depression, søvnproblemer, døgnrytme, koncentration og håndtering af stress og livskriser.

Bynær natur virker
Det behøver dog hverken at være store skove eller strandområder, som giver os denne positive virkning. Grønne oaser som vores parker kan have samme gavnlige effekt på både vores fysiske og mentale sundhed.
Naturen og vores mentale og fysiske sundhed er omdrejningspunktet for ”Grøn Sundhedsdag”, som afholdes den 5. maj kl 11-14 i Rådhusparken og på Glostrup Bibliotek. Her kan man få masser af inspiration til friluftsaktiviteter som for eksempel bålmad, ponyridning, planteaktiviteter, parkour, svævebane, træ­klatring og cykelbane.

Peter Geisling på besøg
På Grøn Sundhedsdag kan du også få foretaget sundhedsmålinger som blodtryk, BMI, lungefunktion og kondital samt høre TV-lægen Peter Qvortrup Geislings foredrag ”Naturen på recept”, som handler om sammenhængen mellem naturen og vores mentale sundhed og velvære. I foredraget kommer han med videnskabelige og lægefaglige fakta, anekdoter og personlige beretninger, der gør os klogere på sammenhængene mellem naturen og vores mentale sundhed og velvære.
Der er aktiviteter for alle aldersgrupper, og pengepungen kan du lade blive hjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top