Ny formand for Venstre
Ny-venstre-formand.jpg
Torben Martinsen overtager formandsposten i Venstre fra Peter Molnit. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. På generalforsamlingen i Venstre i Glostrup blev Torben Martinsen valgt som ny formand og der blev valgt nye medlemmer til bestyrelsen

Peter Molnit, der tidligere var formand for Venstre i Glostrup, flyttede i 2017 til Greve og genopstillede ikke. Ditte Andersen ønskede ikke at genopstille og Marlene Frandsen, der i november blev nyvalgt til kommunalbestyrelsen, kunne efter de interne regler ikke genopstille.
Nyvalgt som formand blev Torben Martinsen. Øvrige nyvalg til bestyrelsen blev Eva Nørgaard Wojtale samt Ole Møller Andreasen, der ved årsskiftet udtrådte af kommunalbestyrelsen.
– Jeg glæder mig meget til formandsarbejdet og benytter lejligheder til at takke Peter Molnit for hans store arbejde som formand for Venstre i Glostrup og medlem af bestyrelsen igennem mange år. Også en stor tak til Marlene Frandsen og Ditte Andersen for deres arbejde i bestyrelsen, siger Torben Martinsen.
Han bor i Ejby, er gift og har to voksne børn og fire børnebørn. I 2014 blev han pensioneret som orlogskaptajn fra forsvaret.
Venstre fik ved kommunalvalget i 2017 30% af stemmerne i Glostrup. Det gav syv medlemmer af kommunalbestyrelsen og borgmesterposten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top