Ny lokalplan gør Pilehavehusudvidelse mulig
HLA_1458.jpg
En ny lokalplan, der skal gøre udvidelsen af Pilehavehus mulig, er sendt i høring. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk har vedtaget en ny lokalplan, der gør udvidelsen af Pilehavehus mulig

Der er store planer for udviklingen i Vallensbæk Nord. Der skal, med hjælp fra borgerne, tænkes nyt i forhold til infrastrukturen. Der skal bygges en ny institution i stedet for Birkely. Og så skal Pilehavehus udvides med to boligblokke med otte boliger i hver.
Udvidelsen af Pilehavehus var en del af budgetaftalen for i år, og nu er de lokale politikere klar til at gå videre med projektet.
Da de holdt kommunalbestyrelsesmøde den 25. april, vedtog de nemlig et udkast til en ny lokalplan, der skal muliggøre udvidelsen af Pilehavehus.
Ifølge udkastet til lokalplanen omfatter udvidelsen et areal på 1.800 m2 umiddelbart nord for det nuværende Pilehavehus. De to boligblokke har hver otte boliger og bebyggelsesprocenten er på 65 med en makshøjde på 8,5 meter. Den nye lokalplan er i høring fra den 26. april til den 24. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top