Sikker BIFsejr
HLA_8220.jpg
Nanna Christiansen (tv) scorede søndag fire mål, da BIF vandt 8-0 over Odense Q. Her ses hun under træningen tidligere på sæsonen. Foto: Heiner Lützen Ank
SPORT. Søndag spillede BIFs kvinder i 3F Ligaen hjemme mode Odense Q, og der var aldrig tvivl om, at det ville ende med en hjemmebanesejr

Det var en ensidig affære i søndagens kamp mellem Brøndby IF Women og Odense Q.
Vestegnens piger kom foran allerede efter fire minutter, hvor Nanna Christiansen bragte Per Nielsen tropper foran i 3F Ligaens Slutspil.
Et kvarter senere blev det til 2-0 igen på mål af Nanna Christiansen. 3-0 blev det til efter 37 minutter, på en scoring af Julie Tavlo.
Blot et minut senere fik Nanna Christiansen presset en Odense Q-forsvarsspiller til at lave selvmål, og fem minutter senere var Nanna Christiansen igen på pletten, da hun gjorde det til 5-0.
En stilling, der holdt til pausen.

Det fortsatte
Efter pausen gik det endnu mere galt for Odense-holdet, der måtte inkassere en ny BIF- scoring syv minutter efter pausen. Igen stod Nanna Christiansen for målet, hendes fjerde.
Der skulle gå 20 minutter, før tilskuerne igen kunne juble, da finske Olga Ahtinen bragte Brøndby-holdet foran 7-0.
Holdets anden finne, Ria Öling, sluttede kampen af med en scoring i det 80. minut til slutresultatet 8-0.
Begge finske mål blev i øvrigt assisteret af den firdobbelte målscorer Nanna Christiansen.

Næste weekend spiller Brøndby IF Women igen hjemme. Denne gang er det pokalfinalemodstanderen fra KoldingQ der skal besejres på egen bane.
Det er på søndag kl. 13.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top