Skoler holder åbent hus
BRØNDBY. Både Produktionshøjskolen i Brøndby og Musikskolen i Brøndby holder i den kommende tid åbent hus

To forskellige skoler i Brøndby holder i den kommende tid åbent hus for at vise, hvad de har at byde på. Det drejer sig om henholdsvis Musikskolen og Produktionshøjskolen.
Således kan man på Musikskolen på lørdag høre mere om et nyt initiativ på Musikskolen, Band starter. Det er et nyt tilbud til børn i alderen 9-12 år, der henvender sig til dem, som ikke har spillet før, men som kunne tænke sig at spille i band.

Flere tilbud
Også en af byens andre skoler, nemlig Produktionshøjskolen i Brøndby holder i den kommende tid åbent hus. Det sker den 12. juni, hvor man kan høre mere om skolens forskellige uddannelsestilbud, for eksempel linjen Byg og Bolig, der har fokus på ejendomsservice, grønne områder og affaldshåndtering.

Brøndby Musikskole afholder lørdag den 26. maj kl. 13.45 på Brøndbyøster Skole informationsdag og instrumentprøve for alle interesserede. Der er inden, kl. 13, en lille koncert.
Informationsdag på Produktionshøjskolen i Brøndby, Nykær 44, 2605 Brøndby, tirsdag den 12. juni kl. 10.00 – 11.30. Alle er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top