BIF vandt sølv
BIF.jpg
Søndag fik Brøndbyernes IFs kvinder hængt sølvmedaljer om halsen. Guldet blev vundet af Fortuna. Foto: BIF
SPORT. Søndag spillede Brøndbyernes IF’s kvinder sæsonens sidste kamp. En sæson, der rakte til sølv

Allerede inden Brøndbyernes IF’s kvinder i 3F Ligaen tog til Hjørring for at spillede sæsonens sidste kamp mod rivalerne fra Fortuna, var sølv- og guldmedaljerne fordelt mellem landets to bedste hold.
I år blev det til sølv til BIF, mens kvinderne fra Fortuna kunne glæde sig over guld.

Tabte i Hjørring
Søndagens kamp var derfor uden betydning for den endelige stilling, og at BIF endte med at tabe 4-1 på udebane betød derfor mindre.
Fortuna kom foran 1-0 og 2-0 i første halvleg, men selvom Sofie Svava reducerede for BIF i anden halvleg, lykkedes det ikke de blå-gule kvinder at true Fortuna, der efterfølgende scorede to mål.
Efter at BIF spillerne havde fået hængt sølvmedaljer om halsen, blev Nanna Christiansen kåret som årets spiller af fanklubben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top